Sport - Ritzau

Danskere er kritiske over for genstart efter VM-protest

Danskere er kritiske over for genstart efter VM-protest

Danskere er kritiske over for genstart efter VM-protest

Ritzau
Glasgow
Zuletzt aktualisiert um:
776000856 Foto: Oli Scarff/Ritzau Scanpix

Efter at demonstranter havde blokeret vejen, blev søndagens VM-løb sat i gang uden en neutral start.

Mathieu van der Poel endte søndag som verdensmester i landevejscykling efter forrygende kørsel på den svære omgang i Glasgow.

Tidligere på dagen var han ellers kortvarigt i problemer. Efter at en demonstration havde blokeret vejen og afbrudt cykelløbet i mere end 45 minutter, blev løbet givet frit, og hollænderne var fanget i en gruppe, som ikke havde kontakt til det øvrige felt.

Beslutningen om at starte med det samme efter pausen møder kritik fra Michael Mørkøv.

- Da kommissæren gik gennem feltet, var der flere ryttere, der appellerede til, at vi skulle køre en neutral start på et par kilometer på nedkørslen for at komme i gang.

- Det var mærkeligt at give løbet frit, og så startede vi som død og helvede. Der holdt en bil midt på vejen, så det var lidt kaotisk. Men i de her situationer er det svært at have styr på, hvad der foregår, siger han.

Holdkammeraten Magnus Cort har forståelse for, at det for arrangørerne var en bøvlet situation at håndtere. Men én indvending har han.

- Der var en bil, der holdt på vejen. Det var lidt dumt, vi kunne nok godt lige have kørt os 500 meter forbi den, i stedet for at vi accelererede op i fart og pludselig havde den flaskehals, siger han.

Det var netop efter mødet med bilen, at feltet blev splittet, og hollænderne var fanget.

Forinden havde flere nationer luret, at det kunne blive en stor fordel at sidde forrest i feltet.

- Det var en halv times stress, for folk skubbede og maste for at komme frem. I moderne cykling er det så vigtigt at sidde i en god position. I en halv time var der positionskamp på midten af vejen, fordi vi vidste, hvor vigtigt det var at stå forrest, når det startede igen, siger Mørkøv.

Demonstranter har afbrudt en lang række sportsbegivenheder de senere år, og det kom heller ikke som et chok for Danmarks Cykle Unions elitechef, Morten Bennekou, at det skete under linjeløbet.

- Jeg havde godt hørt, at det kunne ske. Jeg havde hørt, at der er nogen, der ikke synes, at der skal olie op af Nordsøen.

- Vi gik op og snakkede med vores ryttere og gav dem mad og jakker på. Men vi tog det stille og roligt. Det gjorde alle, beretter elitechefen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“