Sport - Ritzau

To danskere spurter sig i top-10 i canadisk World Tour-løb

To danskere spurter sig i top-10 i canadisk World Tour-løb

To danskere spurter sig i top-10 i canadisk World Tour-løb

Ritzau
Québec
Zuletzt aktualisiert um:
PostNord Danmark Rundt, 3. etape Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix

Både Alexander Kamp og Mattias Skjelmose var med i kampen om sejren i Grand Prix Cycliste de Québec.

To danske cykelryttere kørte sig fredag i top-10 i det stærkt besatte endagsløb Grand Prix Cycliste de Québec i Canada.

World Tour-løbet sluttede med en spurt op ad bakke i Québec, og her blandede Alexander Kamp og Mattias Skjelmose sig i fronten.

De tidligere holdkammerater blev henholdsvis nummer syv og ti efter de knap 202 kilometer, mens sejren gik til det belgiske stortalent Arnaud De Lie fra Lotto-holdet.

Kamp kører i dag for schweiziske Tudor, men har de seneste år været på kontrakt hos Trek, som Skjelmose stadig kører for.

De to danskere var en del af en gruppe på 40 ryttere, der alle blev noteret for samme tid. Det samme var EF-rytteren Mikkel Honoré og Boras Frederik Wandahl, som endte længere nede.

Skjelmose imponerede i sidste uge med en suveræn sejr i Maryland Cycling Classic og kan fortsætte med at hente topplaceringer på det nordamerikanske kontinent søndag.

Her køres Grand Prix Cycliste de Montréal, hvor mange af rytterne fra fredagens endagsløb stiller til start.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“