Sport - Ritzau

Danskermål hjælper Häcken nærmere svensk mesterskab

Danskermål hjælper Häcken nærmere svensk mesterskab

Danskermål hjælper Häcken nærmere svensk mesterskab

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Alka Superliga kamp mellem FC Nordsjælland og FC Midtjylland Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Mikkel Rygaard lavede sin ottende sæsontræffer, da Häcken rykkede tættere på svensk guld med sejr på 4-1.

Den svenske klub BK Häcken er et skridt nærmere sit første mesterskab nogensinde.

Lørdag blev det til en hjemmesejr på 4-1 over GIF Sundsvall, og dermed fører Häcken Allsvenskan med 54 point for 26 kampe foran Djurgårdens IF med 48 point for 25 kampe.

Den tidligere FC Nordsjælland-spiller Mikkel Rygaard medvirkede til den sikre sejr med målet til 3-1 midtvejs i anden halvleg.

Han er nu oppe på otte ligatræffere i sæsonen.

Rygaard har misset de seneste to kampe på grund af en skade og gjorde hurtigt en forskel i lørdagens kamp, efter at han blev skiftet ind fra anden halvlegs start.

Det var holdets anden dansker, Kristoffer Lund, der blev noteret for assisten ved Rygaards mål, og minuttet efter blev Lund skiftet ud.

Venstrebacken Lund, der blev hentet i Esbjerg sidste år, lagde også op til målet, da Even Hovland scorede til 2-1 ni minutter efter pausen.

Allsvenskan afvikles over 30 runder. Den sidste spilles 6. november.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“