Sport - Ritzau

Davis Cup-herrer skal møde Indien i oprykningskamp

Davis Cup-herrer skal møde Indien i oprykningskamp

Davis Cup-herrer skal møde Indien i oprykningskamp

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Frederik Løchte Nielsen Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Holger Rune får efter planen comeback, og Danmark har desuden hjemmebane, når der jagtes revanche mod Indien.

Det danske Davis Cup-hold i tennis kan i begyndelsen af februar 2023 sikre oprykning til det næsthøjeste niveau, World Group I.

Det kræver en sejr over Indien. Det blev en kendsgerning ved en lodtrækning tirsdag.

Der er tale om en revanchematch for Danmark, der så sent som i marts tabte til Indien med 0-4.

Men når de to lande tørner sammen næste år, vil det være på dansk grund i modsætning til kampen for et halvt år siden.

Desuden kan Danmark se frem til at have sit største es med til oprykningskampen. Således er det planen, at Holger Rune får comeback på landsholdet efter to års fravær.

Det fortalte hans mor og manager, Aneke Rune, til TV 2 Sport tidligere i september.

Onsdag bekræfter Holger Rune selv planerne om landsholdscomeback.

- Jeg ser frem til at spille foran vores hjemmepublikum, skriver Holger Rune på Twitter.

Holdkaptajn Frederik Løchte Nielsen har ikke lagt skjul på, at det på sigt er ambitionen, at det danske hold skal spille med ved Davis Cup Finals, der har deltagelse af verdens 16 bedste nationer.

Her kan Danmark tidligst være med i slutningen af 2024. Det kræver sejr over Indien i februar samt i de to efterfølgende kampe senere i 2023 og i første del af 2024.

Danmark vandt i den forgange weekend med 3-2 på udebane mod El Salvador.

Det er endnu ikke planlagt, hvor i Danmark den forestående kamp mod Indien skal afvikles. Terminen er 3. og 4. februar - ugen efter Australian Open.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“