Sport - Ritzau

DBU-boss er paf efter Infantino-angreb i VM-tale

DBU-boss er paf efter Infantino-angreb i VM-tale

DBU-boss er paf efter Infantino-angreb i VM-tale

Ritzau
Doha
Zuletzt aktualisiert um:
Pressemøde og træning på Johan Cruijff Arena, Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix

Peter Møller er rystet, efter at Fifa-præsident beskyldte Qatar-kritiske lande for at være racistiske.

Fodbolddirektøren i Dansk Boldspil-Union (DBU), Peter Møller, er rystet over de uddrag, han har læst af Fifa-præsident Gianni Infantinos enetale lørdag formiddag forud for VM-slutrunden i Qatar.

Præsidenten i Det Internationale Fodboldforbund angreb og kritiserede de europæiske lande, der løbende har gjort opmærksom på og kritiseret menneskerettighedsforholdene i VM-værtsnationen.

- Infantino har jo sagt, at nu skal vi snakke om fodbold, men det var åbenbart ikke det, han selv havde mest lyst til i dag. Han vil ikke snakke om politik, men han gør det alligevel.

- Det bringer mange følelser frem, når man læser, hvad han har sagt. Det er ham, som alle VM-deltagere skal spejle sig i, og nogle af de ting, han siger, er langt fra skiven, synes jeg. Min personlige holdning er, at han siger nogle rystende ting.

- Jeg synes i hvert fald ikke, at han gør tingene bedre i forhold til de forandringer, som Fifa gerne vil lave, når han kommunikerer på den måde. Han taler ned til pressen, siger Peter Møller.

Infantino klandrede flere europæiske lande og fodboldforbund for at være dobbeltmoralske, hykleriske og racistiske.

- Det virker til, at han har set sig sur på europæiske lande. Når han pludselig bringer racisme ind i det - altså at vi skulle være racister - så må jeg bare sige, at det tager jeg virkelig afstand fra. Jeg kan slet ikke forstå, at ham, der skal være hovedet på den her turnering, siger det.

- Jeg synes ikke, at han gør arbejdet nemmere for Fifa med det udsyn, jeg har. Det er muligt, at der er andre steder i verden, hvor man synes, at det er rigtig godt sagt, men jeg fatter ingenting af det, han siger.

- Det viser for mig, at vi gør det rigtige, når han dagen inden VM bruger næsten hele sin taletid på at snakke om alle de ting, vi har været med til at skubbe på. Han prøver at banke os på plads.

- Der sker nogle forbedringer (i Qatar, red.), men jeg vil gerne stille spørgsmål ved, om der sker de ting, vi gerne vil have, når han kan stille sig op og sige sådan noget, siger Peter Møller.

Han håber, at præsidenten for Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa), Aleksander Ceferin, vil veje Infantinos kritik af de europæiske lande. Selv om Infantino ikke nævnte specifikke lande, hentydede han formentlig til lande som England, Holland, Tyskland og Danmark.

- I bedste fald er det Ceferin, der må sige noget om, hvordan Uefa kan leve med, at Infantinos retorik er, som den er dagen inden et VM. Jeg er sgu lidt rystet, siger Peter Møller.

Schweizisk-italienske Gianni Infantino henviste også til Europas 3000 år lange - og periodevist blodige - historie. Fifa-præsidenten mener, at europæere bør undskylde for historien, "inden de giver moralske råd til andre".

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“