Sport - Ritzau

DBU-formand: Nåede aldrig at stemme om russiske U17-hold

DBU-formand: Nåede aldrig at stemme om russiske U17-hold

DBU-formand: Nåede aldrig at stemme om russiske U17-hold

Ritzau
Nyon
Zuletzt aktualisiert um:
DENMARK The chairman of DBU Jesper Moeller answers questions Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix

DBU-formand Jesper Møller er glad for, at forslaget om at indlemme russiske U17-landshold er taget af bordet.

Forslaget om at indlemme russiske U17-landshold i internationale turneringer nåede aldrig til afstemning på tirsdagens møde i Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa).

Det oplyser Jesper Møller, formand for Dansk Boldspil-Union (DBU), efter at han sad med ved bordet som en del af Uefas eksekutivkomité.

Uefa-præsident Aleksander Ceferin var til stede og tog selv ordet, da mødet nåede til punktet om de russiske U17-landshold.

- Præsidenten meddelte under det pågældende punkt, som var til endelig godkendelse, at forslaget var trukket, siger Jesper Møller.

Det nåede derfor aldrig at komme til afstemning på Uefa-mødet.

- Nej, for forslaget blev trukket. Hvis det var kommet til en afstemning, så havde jeg stemt imod. Men så langt nåede vi simpelthen ikke.

- Jeg er glad for, at beslutningen er taget af bordet. Så kan vi komme videre, siger Jesper Møller.

DBU-formanden afviser, at der tidligere i forløbet har været en afstemning om de russiske U17-landshold.

- Nej, for så havde det ikke været til behandling i dag (tirsdag, red.). Det er klart, fastslår Jesper Møller.

DBU-formanden afviser at svare på, om han tidligere i forløbet har været fortaler for at indlemme de russiske U17-landshold i internationale turneringer.

- Jeg har klart tilkendegivet, at det er sanktioner mod Rusland, der har stået øverst. Og så har vi kigget på FN's børnekonvention. Jeg har ikke mere at tilføje, ud over det vi tidligere har kommunikeret ud.

- Jeg ved ikke, hvordan pressen normalt agerer. Men det er mærkeligt i denne sag, at I stiller de samme spørgsmål med alverdens vinkler. Jeg prøver at svare og gør det igen.

- Sagen var til endelig godkendelse i dag. Og der blev den så taget af bordet. Hvis den var kommet til afstemning, så havde jeg stemt nej. Klarere kan jeg ikke sige det, siger Jesper Møller.

Han savner generelt opbakning fra de øvrige medlemslande i Uefa, hvor langtfra alle lande har været lige så kritiske over for Rusland som Danmark.

- Det vil være synd at sige. Fokus hernede har mest været på nogle andre ting, for der er også blevet tildelt nogle EM-slutrunder.

- Det her er ikke nogen stor sag i mange af de andre lande. Det har jeg fået bekræftet, lyder det fra Jesper Møller.

Som han har forstået det, har 10-12 lande sagt, at de ikke ville spille mod de russiske U17-landshold.

- Men så kan jeg regne ud, at der er 45 lande, der gerne vil spille mod dem. Det siger lidt om, hvordan fordelingen er i Uefa.

- Vi er et af de 10-12 lande. Og vi er endda gået meget langt. For vi har sagt, at vi ikke vil spille under nogen omstændigheder, hvis russerne er med i turneringen.

- Nogle vil gerne være med i turneringen, men bare ikke spille mod russerne, forklarer Jesper Møller.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“