Sport - Ritzau

DBU fratager agent licens efter dom for skattesvindel

DBU fratager agent licens efter dom for skattesvindel

DBU fratager agent licens efter dom for skattesvindel

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Rafael van der Vaart, Claus Steinlein, Alan Hvedehave Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Alan Hvedehave er færdig som registreret fodboldagent, efter at han har fået en dom for skatteunddragelse.

Dansk Boldspil-Union (DBU) har frataget fodboldagenten Alan Hvedehave licensen efter en dom for skatteunddragelse.

Det oplyser DBU-kommunikationschef Jakob Høyer mandag til Ekstra Bladet.

- Vi kan bekræfte, at Alan Hvedehave på baggrund af afsagt dom i Retten i Helsingør, hvor Alan Hvedehave er dømt for skatteunddragelse, er blevet meddelt, han ikke opfylder betingelserne for at kunne agere som fodboldagent i henhold til DBU's agentcirkulære, siger Jakob Høyer til avisen.

DBU oplyser, at Alan Hvedehave fik frataget licensen i torsdags. Her blev han afregistreret som fodboldagent under DBU og fjernet fra unionens hjemmeside.

Alan Hvedehave blev dømt for skatte- og momssvindel for mere end tre millioner kroner. Skatteunddragelsen skete i årene fra 2012 til 2016.

Ifølge Helsingør Dagblad tilstod Alan Hvedehave samtlige 12 anklager om groft skatte- og momssvindel. Sagen, som lokalavisen beskrev 12. februar, blev behandlet som en ren tilståelsessag.

Dommen lød på et år og tre måneders betinget fængsel. Han kommer dog kun til at afsone straffen i tilfælde af ny kriminalitet i løbet af de kommende to år.

Som en af de største handler var Alan Hvedehave involveret i den hollandske fodboldstjerne Rafael van der Vaarts skifte til FC Midtjylland i sommeren 2016.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“