Sport - Ritzau

DBU-top vil have Saudi-Arabien forbi til snak om VM-bud

DBU-top vil have Saudi-Arabien forbi til snak om VM-bud

DBU-top vil have Saudi-Arabien forbi til snak om VM-bud

Ritzau
Brøndby
Zuletzt aktualisiert um:
Kvindelandsholdet i fodbold udtages til Nations League Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

DBU regner med at få besøg af Saudi-Arabiens Fodboldforbund senere på året til snak om landets VM-bud.

Saudi-Arabien bliver formentlig vært for VM-slutrunden i fodbold på herresiden i 2034.

Den store ørkenstat havde ingen modkandidater, da Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) i efteråret havde deadline i en omdiskuteret ansøgningsproces på blot en måned.

Kun formaliteter står derfor i vejen, for at Saudi-Arabien senere på året officielt tildeles VM.

Selve buddet har saudiaraberne endnu ikke afleveret, men når det foreligger inden for de kommende måneder, regner toppen i Dansk Boldspil-Union (DBU) med at se Saudi-Arabiens Fodboldforbund i København.

Det fortæller DBU-direktør Erik Brøgger Rasmussen og DBU-formand Jesper Møller torsdag på et møde med pressen.

- Vi har inviteret dem til Danmark og til Norden, når deres formelle bud er lagt på bordet hen over sommeren.

- Jeg tror på, at de kommer, og så kan vi stille dem spørgsmål, siger Erik Brøgger Rasmussen.

Sammen med Jesper Møller var han i december i netop Saudi-Arabien i forbindelse med klub-VM, hvor det vigtigste på dagsordenen var at få et møde i stand med toppen i landets fodboldforbund.

Her fortæller både Erik Brøgger Rasmussen og Jesper Møller om et godt indledende møde med saudiaraberne.

Da Qatar var vært for VM i 2022 fyldte især forskellige syn på menneskerettigheder meget, og DBU førte det, der blev kaldt en kritisk dialog over for Qatar og Fifa.

Spørgsmålene omkring menneskerettigheder kommer formentlig til at fylde igen, når Saudi-Arabien skal være VM-vært.

- Det er klart, at vi er ikke enige med Saudi-Arabiens Fodboldforbund, eller den måde man griber menneskerettigheder an på i Saudi-Arabien.

- Vi er nødt til at tale med dem og indlede det, der formentlig bliver en ti års dialog, siger Erik Brøgger Rasmussen.

DBU-direktøren fortæller, at der skal findes en dato efter sommerferien. De saudiarabiske fodboldledere er også blevet opfordret til at mødes med den danske og nordiske presse.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“