Sport - Ritzau

DBU vil belønne Aalborgs stadionvision med landskampe

DBU vil belønne Aalborgs stadionvision med landskampe

DBU vil belønne Aalborgs stadionvision med landskampe

Ritzau
Aalborg
Zuletzt aktualisiert um:
DENMARK The chairman of DBU Jesper Moeller answers questions Foto: Thomas Sjoerup/Ritzau Scanpix

Hvis det lykkes Aalborg at gennemføre stadionprojekt, er DBU klar til at sende flere kampe til Nordjylland.

Dansk Boldspil-Union (DBU) er begejstret for planerne om et nyt stadion med plads til op imod 30.000 tilskuere, som Aalborg har præsenteret på et pressemøde mandag.

DBU-formand Jesper Møller, der selv bor i Aalborg, fastslår, at et nyt, moderne stadion giver mulighed for at sende flere landskampe til Nordjylland.

- Vi vil selvfølgelig bakke op om de ambitiøse stadionplaner i Aalborg og se positivt på muligheden for landskampe og internationale kampe og turneringer.

- Vi ønsker alle, at dansk fodbold samlet set får flere store fodboldkampe, både med de danske landshold og med internationale storklubber, hvilket kræver store, moderne stadioner, siger Jesper Møller til DBU's hjemmeside.

DBU-formandens tilfredshed med projektet skal ses i lyset af, at DBU er en af otte organisationer og virksomheder, der gennem det seneste år har arbejdet sammen om stadionvisionen.

Ud over et moderne fodboldstadion indeholder projektet også planer om en ny kæmpearena og eventfaciliteter.

- Hvis planerne kan realiseres, vil Aalborg få topmoderne faciliteter, som blandt andet vil kunne opfylde de nye Uefa-krav vedrørende ESG (vejledning om bæredygtig infrastruktur, red.), herunder inden for klima, miljø og bæredygtighed i forhold til afvikling af Uefas kampe og turneringer, siger Jesper Møller.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“