Sport - Ritzau

DBU vil stemme ja til lovpakke til fordel for Uefa-boss

DBU vil stemme ja til lovpakke til fordel for Uefa-boss

DBU vil stemme ja til lovpakke til fordel for Uefa-boss

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Kvindelandsholdet i fodbold udtages til Nations League Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

DBU vil stemme ja til en lovpakke, der kan give Uefa-præsident en fjerde valgperiode, hvis han stiller op.

Dansk Boldspil-Union (DBU) vil stemme ja til et forslag, der kan ende med at give Aleksander Ceferin en ekstra periode som præsident for Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa). Det skriver DR Sporten.

Uefa holder kongres torsdag i Paris, og her skal der stemmes for en omfattende lovpakke, der blandt andet gør det muligt for Ceferin at sidde på posten i en fjerde valgperiode.

- Vi kommer til at stemme for lovpakken, siger DBU's administrerende direktør, Erik Brøgger Rasmussen, til DR Sporten.

Bliver lovpakken vedtaget, kan Ceferin, hvis han stiller op igen, komme til at sidde på posten som Uefa-præsident fra 2016 og helt frem til 2031.

Ceferin har siddet på posten siden 2016, og han blev i 2023 genvalgt til sin tredje valgperiode frem til 2027.

I 2017 blev der ellers indført en begrænsning på præsidentembedet på maksimalt tre valgperioder af fire år. Ifølge den regel burde Ceferin derfor være færdig som præsident i 2027.

Men lovpakken fra Uefa lægger op til, at præsidentens første periode fra 2016 til 2019 ikke tæller med i det samlede regnskab, fordi lovændringen først trådte i kraft i 2017.

Ceferin har endnu ikke ytret ønske om at stille op som Uefa-præsident i en fjerde periode. DBU har heller ikke forholdt sig til det mulige scenarie med Ceferin som præsident frem til 2031.

- Vi har støttet ham indtil nu, men hvordan vi forholder os, når der skal vælges præsident i 2027, det ved vi simpelthen ikke endnu, siger Erik Brøgger Rasmussen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“