Sport - Ritzau

De Bruynes kommentar om landsholdsstop skabte forvirring

De Bruynes kommentar om landsholdsstop skabte forvirring

De Bruynes kommentar om landsholdsstop skabte forvirring

Ritzau
Leipzig
Zuletzt aktualisiert um:
Football: UEFA Euro 2024 - 1st round day 2: Group E Belgium v Romania Foto: Alberto Pizzoli/Ritzau Scanpix

Landsholdsspilleren fik dog hurtigt afklaret, at han ingen planer har om at slutte rejsen med holdet.

Det skabte kortvarigt forvirring på et pressemøde efter Belgiens kamp mod Rumænien lørdag aften, da Kevin De Bruyne luftede et muligt stop på landsholdet.

- Når jeg forlader holdet, vil det være op til dem, der er tilbage, og deres kunnen, sagde De Bruyne ifølge nyhedsbureauet Reuters.

De Bruyne skar dog hurtigt igennem.

- Jeg har spillet for det her hold de seneste ti år nu, og jeg har viden at dele med dem, men jeg har ikke rigtigt tænkt over, om det er slutningen af rejsen for mig.

- Jeg tænker mere på det faktum, at der kommer mange unge fyre ind, sagde den belgiske spiller, der havde en afgørende rolle i kampen.

Her vandt Belgien 2-0.

Kevin De Bruyne var yderst veloplagt og stod fader til flere farlige situationer.

Belgien leverede en overbevisende første halvleg, mens anden halvleg blev noget nervøs indtil Kevin De Bruynes 2-0-mål med ti minutter tilbage.

Første mål stod Youri Tielemans for.

Det lykkedes heller ikke denne gang for Lukaku at få bolden i mål. Efter en marginal offside fik han for tredje gang i turneringen annulleret en scoring.

Belgierne fik ikke nogen udpræget god start på EM-slutrunden i det tyske med 0-1-nederlaget til Slovakiet i første kamp.

Holdet skal i sidste gruppekamp møde Ukraine.

Gruppe E består af Belgien, Rumænien, Slovakiet og Ukraine. Efter to kampe har alle hold tre point.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“