Sport - Ritzau

Defensiv NFL-stjerne trækker stikket efter stor karriere

Defensiv NFL-stjerne trækker stikket efter stor karriere

Defensiv NFL-stjerne trækker stikket efter stor karriere

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Buccaneers Cardinals Football Foto: Rick Scuteri/Ritzau Scanpix

J.J. Watt har aldrig vundet Super Bowl, men har høstet meget personlig hæder i karrieren, der snart slutter.

En af NFL's bedste forsvarsspillere nogensinde stiller støvlerne på hylden.

På Twitter har 33-årige J.J. Watt tirsdag afsløret, at han har spillet sin karrieres sidste hjemmekamp.

Det skete, da han med sit hold, Arizona Cardinals, natten til mandag dansk tid tabte til Tampa Bay Buccaneers.

- Mit hjerte er fyldt med kærlighed og taknemmelighed. Det har været en ære og fornøjelse, skriver J.J. Watt på Twitter.

Arizona Cardinals er ude af ræset om at komme i NFL's slutspil, så J.J. Watt har kun to kampe tilbage i karrieren.

Der venter således to udekampe mod Atlanta Falcons og San Fransisco 49ers, inden han endegyldigt kan kalde sig tidligere NFL-spiller.

Selv om J.J. Watt aldrig har vundet Super Bowl, har han i løbet af en flot karriere høstet masser af personlig hæder.

Fra 2012 til 2015 blev han tre ud af fire gange kåret som årets forsvarsspiller i NFL. Dengang tørnede han ud for Houston Texans, der draftede ham i 2011.

Han spillede hos Houston Texans fra 2011 til 2020, inden han i 2021 rykkede til Arizona Cardinals.

Fem gange er han blevet valgt til årets hold, All-Pro, ligesom han fem gange har været med i den årlige opvisningskamp Pro Bowl, hvor de største stjerner fra de to halvdele af ligaen, AFC og NFC, dyster mod hinanden.

I 2017 blev han desuden hædret for sit velgørenhedsarbejde væk fra grønsværen, da han modtog prisen Walter Payton Man of the Year.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“