Sport - Ritzau

Denver tager første sejr over Miami i NBA-finaleserien

Denver tager første sejr over Miami i NBA-finaleserien

Denver tager første sejr over Miami i NBA-finaleserien

Ritzau
Denver
Zuletzt aktualisiert um:
APTOPIX NBA Finals Basketball Foto: Jack Dempsey/Ritzau Scanpix

Denver Nuggets vandt den første kamp over Miami Heat med 104-93 i finaleserien af årets NBA-slutspil.

Denver Nuggets kom bedst fra start i årets finaleserie af slutspillet i NBA.

Natten til fredag blev den første kamp i finaleserien i Nordamerikas bedste basketliga spillet.

Her tog Denver Nuggets en 104-93-sejr på hjemmebane over Miami Heat, der tidligere på ugen havde slået Boston Celtics i syv kampe.

I NBA's slutspil bliver der spillet i et bedst ud af syv-format. Det betyder, at man skal vinde i alt fire kampe for at vinde en serie.

Nuggets viste sig i nattens opgør overlegen på hjemmebane.

Holdets serbiske centerstjerne, Nikola Jokic, leverede for hjemmeholdet med 27 point, 14 assists og 10 rebounds.

Point guard Jamal Murray viste sig også flot frem og fik 26 point på tavlen for Denver Nuggets. Murray bidrog desuden med ti assists og seks rebounds.

Nikola Jokic forklarede efter kampen, at han og Denver Nuggets havde stor respekt for Miami Heat, og at holdet bare gerne ville "lande det første slag".

- I de tre første runder i slutspillet vandt de deres første kamp på udebane, og det ville vi ikke lade ske denne gang. Jeg synes, vi klarede det godt.

- Alle bidrog. Det er en god sejr for os, siger Jokic ifølge AFP.

Erik Spoelstra, Miami Heats cheftræner, erkender, at Denver Nuggets var godt kørende.

- De havde en god rytme, især i første halvleg.

- Vores valg, vores gentagne forsøg og vores beslutsomhed blev en del bedre i anden halvleg, siger Spoelstra.

De to hold har nu et par dage til at hvile sig, inden anden kamp fløjtes i gang.

Den skal spilles natten til mandag dansk tid i Denver, inden turen går til Miami, hvor kamp tre og fire skal spilles henholdsvis natten til torsdag og natten til lørdag.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“