Sport - Ritzau

DIF-formand kritiserer russisk tilstedeværelse på OL-møde

DIF-formand kritiserer russisk tilstedeværelse på OL-møde

DIF-formand kritiserer russisk tilstedeværelse på OL-møde

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Ny formand i DIF: Hans Natorp vinder kampvalg Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

IOC-præsident Thomas Bach mener, at Danmark bør respektere flertallet efter kritik af Rusland og Hviderusland.

Danmark bør respektere flertallet.

Det mener præsidenten for Den Internationale Olympiske Komité (IOC), Thomas Bach.

Opfordringen kommer, efter at formanden for Danmarks Idrætsforbund (DIF), Hans Natorp, på en generalforsamling for sammenslutningen af olympiske komitéer (ANOC) i Sydkorea kritiserede Rusland og Hvideruslands tilstedeværelse på mødet.

- Vi er til stede sammen med russiske og belarusiske (hviderussiske, red.) idrætspolitikere, og ikke med Ukraines. Det burde være omvendt, siger Natorp på mødet ifølge B.T.

- Vi er nødt til at stå sammen - dette er bygget på principperne fra FN og den olympiske pagt, fortsætter DIF-formanden.

Ifølge mediet Inside the Games er Danmark ét af 11 lande, der inden mødet har opfordret ANOC til at genoverveje Rusland og Hvideruslands tilstedeværelse i Seoul. Det gælder blandt andet Norge og New Zealand.

Mere end 200 lande deltog ved det seneste OL.

- Sammenhold betyder også, at vi i en demokratisk organisation skal respektere flertallet, siger Thomas Bach med klar adresse til Danmark og andre kritikere.

- I dag er det Rusland og Hviderusland. Men vi bør ikke lade politik overtage sport, for så bliver det jer i morgen, tilføjer IOC-præsidenten ifølge Inside the Games.

IOC anbefaler idrætsforbund at udelukke atleter fra Rusland og Hviderusland, hvilket mange retter sig efter.

Ifølge Thomas Bach sker det med "tungt hjerte", og han mener generelt ikke, at atleter og repræsentanter for sporten bør straffes for deres regeringers handlinger. Men det er lige nu svaret på "et uløseligt dilemma".

Han har tidligere åbnet op for at ændre på anbefalingen.

- Det handler ikke nødvendigvis om at få Rusland tilbage. Det handler om at få atleter med et russisk pas tilbage i konkurrence, hvis de ikke støtter krigen, sagde Thomas Bach ifølge Reuters i starten af oktober.

Hans Natorp proklamerede i sidste uge, at Danmark forsøgte at samle allierede til en protest ved ANOC-mødet.

- Man kunne forestille sig, at vi lavede en diplomatisk walkout, som man har set i FN, hvor vi forlader lokalet, hvis russerne får taletid, sagde Hans Natorp til DR Sporten.

Ukraine deltager online på mødet, mens Rusland og Hvideruslands repræsentanter er til stede fysisk.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“