Sport - Ritzau

Djokovic bekræfter: Jeg har fået visum til Australien

Djokovic bekræfter: Jeg har fået visum til Australien

Djokovic bekræfter: Jeg har fået visum til Australien

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
TENNIS-ITA-ATP-FINALS Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix

Tennisstjernen Novak Djokovic glæder sig til at spille Australian Open i januar, siger han selv.

Tennisspilleren Novak Djokovic bekræftede onsdag ifølge AFP, at han har fået visum til at rejse til Melbourne for at deltage i grand slam-turneringen Australian Open i januar.

- Jeg var meget glad, da jeg fik nyheden i går (tirsdag, red.). Det var en lettelse, siger Djokovic.

Serberen udtalte sig om emnet onsdag, efter at flere medier tirsdag skrev, at han havde fået indrejsetilladelse.

Djokovic mødte op til spørgsmål ovenpå sejren over russeren Andrey Rublev ved ATP Finals. Sejren i to sæt gjorde Djokovic klar til semifinalen.

- Det var en lettelse ovenpå det, jeg og mine nærmeste har været igennem i år, og med alt det der skete i Australien og kort efter Australien.

- Jeg kunne ikke have modtaget en bedre nyhed midt i denne turnering, siger Djokovic.

Nyheden om visummet gjorde måske Djokovic endnu skarpere i kampen mod Rublev.

- Om det påvirkede mit spil mod Rublev? Det vil jeg gerne tro, at det gjorde.

- Det tog noget af presset væk, at jeg nu har vished om, at jeg kan starte næste sæson i Australien, siger Djokovic.

Der har været stor polemik om den serbiske tennisstjernes deltagelse eller ej i årets første grand slam-turnering.

Djokovic rejste i begyndelsen af 2022 til Australian Open, men måtte efter juridisk tovtrækkeri forlade landet, før han kom i kamp.

Årsagen var, at han ikke ville lade sig vaccinere mod coronavirus, hvilket var et krav for at få adgang til landet.

Ved udrejsen fik han samtidig forbud mod at rejse ind i landet i tre år. Det forbud har den australske regering ifølge AFP lavet om på. Australien har siden turneringen tidligere på året fået ny regering.

35-årige Djokovic har vundet Australian Open ni gange i karrieren. Dermed er han den mest vindende mandlige singlespiller i turneringen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“