Sport - Ritzau

Djokovic om femte duel med Rune: Det bliver tæt igen

Djokovic om femte duel med Rune: Det bliver tæt igen

Djokovic om femte duel med Rune: Det bliver tæt igen

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
TOPSHOT-TENNIS-ITA-ATP-2023 Foto: Filippo Monteforte/Ritzau Scanpix

Novak Djokovic roser Holger Rune for danskerens fremgang og forudser en tæt duel søndag.

Verdensetteren Novak Djokovic møder danske Holger Rune i sin første kamp ved tenniselitens sæsonfinale, ATP Finals i Torino.

Der er masser af varme følelser mellem den 36-årige serber og den 20-årige dansker, understreger førstnævnte endnu en gang, inden han ser frem mod en tæt duel søndag.

- Holger får debut i ATP Finals, og sammen med Carlos Alcaraz fra samme generation er han åbenlyst en af de fremtrædende og sikkert en af de spillere, der kommer til at dominere tennis i de kommende ti år.

- Jeg er sikker på, at vi kommer til at se meget til ham i fremtiden. Nu har han legenden Boris Becker i sit hjørne, og han forbedrer også sig selv.

- Hver gang vi møder hinanden er det en tæt kamp, så det forventer jeg, at det sikkert bliver igen, siger Djokovic ifølge atptour.com.

Djokovic udlignede for en uge siden til 2-2 i de indbyrdes opgør mod Rune, da han slog danskeren 2-1 i sæt i sin kvartfinale ved ATP Masters i Paris, hvor serberen gik hele vejen.

Slår han Rune igen på søndag, vil han være sikker på at holde nytår som nummer et i verden.

- Det største mål for mig lige nu er at ende sæsonen som nummer et i verden. Jeg har brug for én sejr, og forhåbentligt kommer den. Derefter vil jeg selvfølgelig også gerne vinde turneringen, siger Djokovic.

Rune og Djokovic møder desuden også Jannik Sinner og Stefanos Tsitsipas i deres gruppe ved ATP Finals. Når alle har mødt hinanden, går de to bedste videre til semifinalerne.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“