Sport - Ritzau

Djokovic roser Rune: Han minder mig om mig selv

Djokovic roser Rune: Han minder mig om mig selv

Djokovic roser Rune: Han minder mig om mig selv

Ritzau
Paris
Zuletzt aktualisiert um:
Tennis: US Open Foto: Robert Deutsch/Ritzau Scanpix

Novak Djokovic beskriver et venskabeligt dansk-serbisk forhold og kalder Rune for "sportens fremtid".

Den 21-dobbelte serbiske grand slam-vinder Novak Djokovic roser danske Holger Rune forud for søndagens finale mellem de to.

Når det danske stjerneskud tørner sammen med Djokovic i Paris Masters-finalen, er det nemlig ikke blot et stort talent, som den erfarne serber står over for.

Djokovic mener selv, at de to på mange måder minder om hinanden.

- Vi kommer godt ud af det med hinanden. Gode venner uden for banen. På banen er vi konkurrenter, siger Djokovic, der i 2004 debuterede i en ATP-turnering - året efter at Rune var blevet født.

- Jeg har kun spillet mod ham én gang. Det var en god kamp, fire sæt. Han er blevet meget bedre siden da. Han er i god fysisk form. Han er ung, så han har ikke så meget at tabe, siger Djokovic.

Når Djokovic ser på danskeren, ser han mange af de samme styrker, som han selv har.

- Han minder mig om mig selv. Solid baghånd, meget stærk defensiv og en konkurrencementalitet, siger Djokovic.

- Han lægger sit hjerte og et stort løbearbejde i hvert eneste point. Det er godt at se. Jeg synes, at han er god for sportsgrenen helt generelt.

Mens Rune går efter sin første Master 1000-titel nogensinde, går Djokovic efter sin syvende Paris Masters-titel og sin 38. Masters 1000-turneringssejr.

Men Rune kommer i ualmindeligt god form til kampen, som er hans fjerde finale i træk.

- Jeg har fulgt ham de sidste tre-fire år, siger Djokovic og fortæller, at han han også holdt øje med danskerens udvikling, da Rune spillede Challenger-turneringer et niveau under ATP-turneringerne.

- Der er ingen tvivl om, at han er sportens fremtid sammen med Carlos Alcaraz og nogle af de andre gutter, siger den 35-årige serber.

Rune blev lørdag finaleklar i Paris Masters, da han i semifinalen uddelte stryg til Felix Auger-Aliassime.

Lidt senere vandt den serbiske tennisstjerne sin semifinale over græske Stefanos Tsitsipas. Kampen blev afgjort i tiebreak i tredje sæt.

/ritzau/Reuters

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“