Sport - Ritzau

Dobbeltbogey forpurrer Olesens solide olympiske runde

Dobbeltbogey forpurrer Olesens solide olympiske runde

Dobbeltbogey forpurrer Olesens solide olympiske runde

Ritzau
Paris
Zuletzt aktualisiert um:
Paris 2024 Olympic Games - Golf Foto: Erik S. Lesser/Ritzau Scanpix

Nicolai Højgaard og Thorbjørn Olesen er i midten af feltet og langt fra medaljekampen ved OL efter to runder.

Efter de første to runder i herrernes golfturnering ved OL i Paris er de danske golfspillere Nicolai Højgaard og Thorbjørn Olesen langt fra medaljekampen.

Højgaard kom igennem fredagens anden runde med fire birdies og tre bogeys på sit scorekort.

OL-debutanten gik dermed banen i et slag under par for anden dag i streg.

Det efterlader danskeren i midten af den samlede stilling forud for tredje runde lørdag.

Han har ni slag op til medaljeskamlen.

Landsmanden Thorbjørn Olesen havde bedre held med sig og sluttede dagen i tre slag under par.

Resultatet er noget bedre end ved første runde torsdag, hvor Olesen brugte tre slag mere på at gennemføre de 18 huller.

Olesen var på vej mod et endnu mere solidt resultat, da danskeren med to huller tilbage havde en score på minus fire for dagen.

Men på hul 17 gik det galt for danskeren, der traskede videre med en dobbeltbogey.

Olesen revancherede sig siden med en birdie på dagens sidste hul.

- Jeg spillede på et bedre niveau end i går (torsdag, red.). Desværre havde jeg et par dyre huller, så jeg fik ikke så meget ud af det som ønsket, siger Olesen, der tilføjer, at han "bliver nødt til at angribe" fredag.

- Der er kun 36 huller tilbage, så det bliver en sprint. Det bliver en udfordring, men den udfordring glæder jeg mig til.

Olesens samlede score i tre slag under par er nok til en delt 26.-plads.

Højgaard er nogle placeringer længere nede i feltet bestående af 60 spillere.

I toppen af stillingen finder man både amerikanske Xander Schauffele, der er forsvarende olympisk mester, Japans Hideki Matsuyama og britiske Tommy Fleetwood.

Alle tre spillere har en samlet score på 11 under par.

Særligt Tommy Fleetwood leverede en god runde fredag og kunne gå ind i klubhuset med seks birdies og en enkelt eagle på scorekortet.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“