Sport - Ritzau

Dolberg bliver matchvinder for Anderlecht

Dolberg bliver matchvinder for Anderlecht

Dolberg bliver matchvinder for Anderlecht

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
FBL-BEL-PRO LEAGUE-ANDERLECHT-ANTWERP Foto: Tom Goyvaerts/Ritzau Scanpix

Den danske landsholdsangriber kom søndag på måltavlen for første gang, da Anderlecht vandt på hjemmebane.

Kasper Dolberg blev søndag eftermiddag matchvinder for Anderlecht i den bedste belgiske fodboldrække.

Den danske angriber scorede kampens eneste mål, da Anderlecht på hjemmebane vandt 1-0 over mesterholdet Royal Antwerp.

Dolberg scorede på straffespark kort før pausen. Det var Dolbergs første ligamål for Anderlecht siden sommerens skifte til den belgiske storklub.

Anderlecht, som trænes af Brian Riemer, har dermed tre point efter de første to spillerunder.

Dolberg blev udskiftet efter 83 minutter, mens den tidligere FC Midtjylland-profil Anders Dreyer spillede hele kampen for Anderlecht.

40 landskampe og 11 mål er Dolberg noteret for, men på klubniveau har han ikke haft megen succes de seneste år. Nu prøver han lykken i Anderlecht.

Dolberg skiftede til Anderlecht fra Nice i Frankrig. I den seneste sæson var Dolberg uden succes udlejet til både Sevilla i Spanien og tyske Hoffenheim.

Efter at have været en ganske pæn succes i hollandske Ajax skiftede Dolberg til Nice i 2019, men i den franske klub blev han aldrig den store succes.

I første halvdel af sidste sæson var han udlejet til Sevilla, men Dolberg fik begrænset med spilletid, og opholdet sluttede før tid. I sidste halvdel af sæsonen blev Dolberg så udlejet til Hoffenheim, men her gentog historien sig. Få mål og få minutter på banen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“