Sport - Ritzau

Dolberg og Delaney skal have ny cheftræner i Hoffenheim

Dolberg og Delaney skal have ny cheftræner i Hoffenheim

Dolberg og Delaney skal have ny cheftræner i Hoffenheim

Ritzau
Sinsheim
Zuletzt aktualisiert um:
Now it''s official: Hoffenheim fires coach Andre Breitenreiter. Foto: Sven Simon/Ritzau Scanpix

Danskerklubben Hoffenheim har fyret cheftræner Andre Breitenreiter efter en skidt stime på ti kampe uden sejr.

Hoffenheim har mandag sagt farvel til cheftræner André Breitenreiter efter en række skuffende resultater. Det oplyser den tyske fodboldklub mandag på sin hjemmeside.

Dermed skal Hoffenheim, der råder over flere danskere i truppen, have ny træner.

Klubben, der har danskerne Thomas Delaney, Kasper Dolberg, Robert Skov og Jacob Bruun Larsen i sin trup, ligger aktuelt nummer 14 af 18 hold i Bundesligaen.

49-årige Breitenreiter blev ansat på en toårig kontrakt i sommer, men nåede altså kun godt otte måneder og 22 kampe i spidsen for førsteholdet.

Det blev til ti kampe i træk uden sejr, og det blev for meget for klubbens ledelse. Den seneste sejr blev hentet 14. oktober sidste år i en pokalkamp mod Schalke 04.

Hoffenheims nedtur kulminerede lørdag, da holdet tabte bundopgøret mod Bochum med 2-5. Både Dolberg og Delaney var i startopstillingen, mens Skov og Bruun Larsen sad ude med skader.

Dolberg og Delaney kom begge til Hoffenheim i januar fra spanske Sevilla. Dolberg har indtil videre bidraget med et mål i fem kampe, mens Delaney har spillet to kampe i holdets motorrum.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“