Sport - Ritzau

Dolberg starter mod ungt FCK-hold - Cornelius er på bænken

Dolberg starter mod ungt FCK-hold - Cornelius er på bænken

Dolberg starter mod ungt FCK-hold - Cornelius er på bænken

Ritzau
Sevilla
Zuletzt aktualisiert um:
3F Superliga: FCK - AGF Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

18-årige William Clem får debut for FC København i Champions League, hvor Kasper Dolberg starter for Sevilla.

Landsholdsangriber Kasper Dolberg får tiltrængte minutter i benene, når Sevilla og FC København tirsdag tørner sammen i Champions League.

Dolberg starter således inde for hjemmeholdet, der desuden har Thomas Delaney på bænken.

FCK har Andreas Cornelius tilbage i sin kamptrup, men angriberen starter i første omgang på bænken.

I stedet har cheftræner Jacob Neestrup valgt en meget ung 4-3-3-opstilling med hele seks teenagere og en enkelt 20-årig i Mohamed Daramy.

18-årige William Clem får på midtbanen debut i Champions League. Han har 98 minutter mod Hobro i pokalen som sin hidtil eneste førsteholdserfaring.

- William er en spiller, som har rigtig, rigtig kloge positioner, når vi bygger spillet op. Han er teknisk stærk. Han har gode visioner i spillet, og han er en sekser, der er dygtig til at holde flow, siger Neestrup til Viaplay ifølge bold.dk.

FCK er uden flere spillere til opgøret. Midtbanespilleren Marko Stamenic, der har spillet fast for klubben på det seneste, har karantæne.

Mathew Ryan, Carlos Zeca, Nicolai Boilesen og Denis Vavro er skadede, mens midtbanespiller Rasmus Falk også døjer med en skade, men er taget med til Sevilla for at træne og være tæt på truppen.

Kampen er yderst vigtig for begge mandskaber. En eventuel vinder af opgøret er sikret Europa League-slutspil efter nytår og er stadig i spil at tage andenpladsen og et slutspil i Champions League.

Omvendt er taberen sikker på at slutte sidst i puljen og har dermed kun sin sidste gruppekamp tilbage på sit europæiske program i denne sæson.

Uafgjort vil udelukke begge hold fra at slutte i top-2, men til gengæld fastholde spændingen om tredjepladsen indtil sidste spillerunde.

FCK stiller op med følgende 11 spillere fra start (4-3-3):

Kamil Grabara; Elias Jelert, Valdemar Lund, David Khocholava, Victor Kristiansen; Lukas Lerager, William Clem, Viktor Claesson; Isak Johannesson, Hakon Haraldsson, Mohamed Daramy.

Sevilla stiller ifølge uefa.com i en 4-4-2-opstilling:

Marko Dmitrovic; Gonzalo Montiel, Nemanja Gudelj, Marcao, Alex Telles; Suso, Ivan Rakitic, Joan Jordan, Papu Gomez; Isco, Kasper Dolberg.

Kampen på Ramon Sanchez Pizjuan fløjtes i gang tirsdag klokken 18.45. Gruppens anden kamp mellem Dortmund og Manchester City afvikles fra klokken 21.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“