Sport - Ritzau

Dommer lægger sig fladt ned: Lindstrøm snydt for straffe

Dommer lægger sig fladt ned: Lindstrøm snydt for straffe

Dommer lægger sig fladt ned: Lindstrøm snydt for straffe

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Eintracht Frankfurt vs Borussia Dortmund Foto: Friedemann Vogel/Ritzau Scanpix

Landsholdsspiller Jesper Lindstrøm blev svigtet af VAR i kampen mod Dortmund, erkender dommer.

Jesper Lindstrøm blev snydt for et klart straffespark i Eintracht Frankfurts 1-2-nederlag til Dortmund lørdag aften.

Det erkender kampens dommer.

Lige inden pausen ramte Frankfurt ved stillingen 1-1 stolpen, og på riposten blev Lindstrøm nedlagt af skub i ryggen, da han skulle til at sparke til bolden.

Dommer Sascha Stegemann afviste Frankfurts appeller, og Video Assistent Referee (VAR) var ikke til nogen hjælp.

- Når jeg nu ser billederne med disse kameravinkler, må man klart konkludere, at der skulle være givet et straffespark til Frankfurt. Situationen ser anderledes ud på tv-billederne, end den gjorde for mig på banen.

- Situationen blev tjekket (i VAR-rummet i Köln, red) og blev ikke bedømt som en klar og åbenlys fejl, siger Stegemann til Sky ifølge dpa.

Søndag forklarer Stegemann over for Sport1, at processen med at tjekke situationen via VAR gik for hurtig og gjorde ikke brug af nok vinkler, og derfor blev han ikke kaldt ud til skærmen.

- Vi er nødt til at sige, at vi begik en klar fejl. Det er vi kede af, siger dommeren.

Lindstrøm følte sig snydt for straffespark, men ville efter kampen ikke bruge det som undskyldning for nederlaget.

- Jeg gider ikke snakke om dommeren. Vi havde selv 20 chancer, vi skulle have sparket i kassen, så det er ikke kun dommerens skyld. Det er også vores egen, siger den danske landsholdsspiller til Viaplay.

Dortmunds sejr betød, at holdet passerede Frankfurt i tabellen og rykkede op på tredjepladsen i Bundesligaen.

Lindstrøm har generelt været i glimrende form i denne sæson, hvor han har bidraget med syv mål i 18 kampe for Frankfurt i alle turneringer.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“