Sport - Ritzau

Dortmund-ikonet Marco Reus fortsætter karrieren i USA

Dortmund-ikonet Marco Reus fortsætter karrieren i USA

Dortmund-ikonet Marco Reus fortsætter karrieren i USA

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Borussia Dortmund - Real Madrid Foto: Tom Weller/Ritzau Scanpix

LA Galaxy har sikret sig 35-årige Marco Reus og skrevet en kontrakt på to og et halvt år med tyskeren.

Marco Reus sagde ved seneste sæsons afslutning farvel til hjerteklubben Borussia Dortmund, men nu har den tyske fodboldspiller fundet ud af, hvad fremtiden bringer.

MLS-klubben Los Angeles Galaxy skriver på sin hjemmeside, at man har skrevet en kontrakt på to og et halvt år med 35-årige Reus.

- Marco Reus er en verdensklassespiller, som har præsteret på højeste niveau og undervejs i sin karriere været i to Champions League-finaler med Dortmund og spillet VM med det tyske landshold, siger Will Kuntz, der er sportsdirektør i LA Galaxy.

Reus kommer til USA på en fri transfer, efter at hans kontrakt med Dortmund udløb efter den seneste sæson.

Det var en sand klublegende, som Dortmund sagde farvel til.

Reus har dedikeret næsten hele sin professionelle fodboldkarriere til Dortmund, hvor det blev til 429 kampe på klubbens førstehold.

Han spillede ungdomsfodbold hos Dortmund, inden han i en periode tørnede ud for Rot Weiss Ahlen og Borussia Mönchengladbach.

I 2012 vendte han hjem til Dortmund, hvor han gennem mange sæsoner har gennemlevet store op- og nedture. Blandt andet fik han aldrig halet et tysk mesterskab i land, selv om det flere gange var tæt på.

Dortmund meldte i starten af maj ud, at Reus' kontrakt med klubben ikke blev forlænget.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“