Sport - Ritzau

Dortmund: Københavns Politi ønsker ikke vores fans til byen

Dortmund: Københavns Politi ønsker ikke vores fans til byen

Dortmund: Københavns Politi ønsker ikke vores fans til byen

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Champions League: Borussia Dortmund - FC København Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Københavns Politi har ifølge Dortmund anmodet Uefa om, at der ikke kommer tyske fans til kamp i København.

2. november tørner FC København og Borussia Dortmund sammen i Parken i Champions League, og står det til Københavns Politi, bliver det uden Dortmund-fans i den danske hovedstad.

Det oplyser i hvert fald Borussia Dortmund på sin hjemmeside.

Klubben skriver således, at Københavns Politi har anmodet Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) om, at kampen afvikles uden udebanefans af sikkerhedsmæssige årsager.

Ritzau har lørdag aften forsøgt at få dette bekræftet af Københavns Politi, men det har ikke været muligt.

Ønsket fra Københavns Politi kommer på baggrund af, at der var optøjer, da de to klubber 6. september mødte hinanden i Dortmund.

Ved den lejlighed var der uroligheder mellem de to klubbers fans både på og uden for stadion. På stadion blev der ikke mindst affyret store mængder pyroteknik mellem fanafsnit.

Derudover var hooligans fra Brøndby rejst til Dortmund for at støtte den tyske klub mod den danske rival, og der var eksempler på, at Brøndby-hooligans overfaldt FCK-fans op til kampen.

I Dortmund har man planer om at starte billetsalget til kampen i København på tirsdag, selv om Uefa endnu ikke har truffet en beslutning ovenpå anmodningen fra Københavns Politi, skriver Borussia Dortmund på sin hjemmeside.

Som følge af urolighederne ved den seneste kamp bliver alle Dortmund-billetter gjort personlige med navn på.

På sin hjemmeside opfordrer Dortmund desuden til, at man ikke bærer klubtrøje eller andet fanudstyr i de københavnske gader.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“