Sport - Ritzau

Dortmund-træner smutter efter eget ønske

Dortmund-træner smutter efter eget ønske

Dortmund-træner smutter efter eget ønske

Ritzau
Dortmund
Zuletzt aktualisiert um:
firo : 01.06.2024, football, soccer, UEFA CHAMPIONS LEAGUE, season 2023/2024, UCL, CL, final, final game, BVB, Borussia Dortmund - Real Madrid Foto: Jürgen Fromme/Ritzau Scanpix

Edin Terzic har bedt om at få sin kontrakt med Borussia Dortmund ophævet, og det ønske har klubben opfyldt.

For få uger siden stod Edin Terzic med en gylden mulighed for at vinde Champions League som træner for Borussia Dortmund. Nu står han tilsyneladende uden job.

Bundesligaklubben skriver i et opslag på det sociale medie X, at Terzic selv har bedt om at få kontrakten ophævet.

- Dortmund har valgt at efterkomme forespørgslen efter en fælles dialog, lyder det i opslaget.

For Edin Terzic vil det være historien om lige ved og næsten i tiden som træner for storklubben.

I 2022 var klubben snublende tæt på at vinde det tyske mesterskab, men kiksede i sidste spillerunde og måtte se titlen gå til Bayern München.

Og i maj i år tabte holdet trods en pæn portion store chancer på Wembley til Real Madrid i kampen om trofæet i Europas største klubturnering.

Dog kan han trøste sig med, at det i 2021 lykkedes at vinde pokalturneringen.

- Det gør utroligt ondt at sige farvel til alle de sorte og gule fans, men i dag tager jeg afsked med Borussia Dortmund. Det var en kæmpe ære at vinde DFB-Pokal med Dortmund og føre denne fantastiske klub til Champions League-finalen.

- Efter kampen på Wembley spurgte jeg om et møde med klubbens ledelse, for efter ti år i klubben - inklusiv fem som en del af trænerstaben og to en halv som cheftræner - føler jeg, at klubbens nye æra skal begynde med en ny mand på sidelinjen, forklarer han på Dortmunds hjemmeside.

Klubdirektøren Hans-Joachim Watzke mener, at Edin Terzic har gjort et "fantastisk stykke arbejde".

- Edin og jeg vil altid være venner, forsikrer han.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“