Sport - Ritzau

Dreyer og Dolberg bomber videre for Anderlecht

Dreyer og Dolberg bomber videre for Anderlecht

Dreyer og Dolberg bomber videre for Anderlecht

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
FBL-BEL-PROLEAGUE-ANDERLECHT-STANDARD Foto: Virginie Lefour/Ritzau Scanpix

Anders Dreyer lavede tre, og Kasper Dolberg bidrog med et mål for femte kamp i træk, da Anderlecht vandt 5-1.

Anderlecht baskede lørdag aften OH Leuven med 5-1 i den belgiske Jupiler League, og det var med to danskere i fokus.

Anders Dreyer lavede således hattrick i sejren, mens landsholdsangriber Kasper Dolberg bidrog med en enkelt.

For 25-årige Dreyer var det mål nummer fire, fem og seks i hans seneste seks optrædener, mens Dolberg nu har lavet et mål i sine seneste fem kampe for danskerklubben, der har Brian Riemer som cheftræner og Jesper Fredberg som sportsdirektør.

Kasper Schmeichel var desuden mellem stængerne for Anderlecht, mens Thomas Delaney igen sad ude med en skade.

Sejren betyder, at Anderlecht har 24 point for 12 kampe på andenpladsen. Førerholdet Royale Union Saint-Gilloise har 25 point for 11 kampe.

Det begyndte ellers skidt for Anderlecht lørdag med et mål i mod efter seks minutter, men bare godt en håndfuld minutter senere havde Dreyer med en flot afslutning bragt balance i regnskabet.

Den tidligere FC Midtjylland-profil gjorde det også til 2-1 inden pausen, da han med sit gyldne venstreben slog en bold i feltet, som fik lov at passere hele vejen i nettet.

Kort inde i anden halvleg forlængede den tidligere FC København-profil Ludwig Augustinsson et frispark, og tæt under mål satte Dolberg foden og gjorde sig selv til målscorer for femte klubkamp i træk.

Dreyer var tredjesidste mand på målet til 4-1 og kronede siden sin store aften ved at bragede bolden op i hjørnet fra distancen til 5-1 kort før tid.

Dolberg har nu som landsmanden Andreas Skov Olsen, der spiller for Club Brugge, lavet syv ligamål i denne sæson og deler tredjepladsen på ligaens topscorerliste. Dreyer har lavet seks.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“