Sport - Ritzau

Emily Pedersen falder tilbage i majorturnering

Emily Pedersen falder tilbage i majorturnering

Emily Pedersen falder tilbage i majorturnering

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Dana Open - Final Round Foto: Dylan Buell/Ritzau Scanpix

Nicole Broch Estrup gik en god runde i majorturneringen i England, hvor Emily Kristine Pedersen faldt tilbage.

Emily Kristine Pedersen faldt fredag tilbage i majorturneringen Women's Open, der også er kendt som British Open.

Den 27-årige danske golfspiller gik anden runde i 74 slag, som svarer til to slag over banens par.

På fredagens 18 huller blev det til seks kedelige bogeys, men også fire birdies på den meget svingende andendag i Surrey.

Det betød, at hun ikke længere er et enkelt slag fra førstepladsen, som hun var efter første runde.

Nu er der pludselig ni slag op til den førende amerikaner, Ally Ewing, som gik fredagens runde i 66 slag - seks under banens par.

Emily Kristine Pedersen er placeret som delt nummer 28 og kan stadig nå at kravle op i toppen, hvor det er tæt, hvis man ser bort fra Ally Ewings dominans.

Nicole Broch Estrup er et enkelt slag dårligere end Emily Kristine Pedersen på en placering som delt nummer 40.

Fredag gik Nicole Broch Estrup runden i 69 slag, tre under banens par.

Længere nede i feltet er Nanna Koerstz Madsen placeret lige uden for top-100 efter en runde i fem slag over banens par.

Dermed klarede hun ikke cuttet til weekendens finalerunder.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“