Sport - Ritzau

Én dansk EM-spiller træner på hviledag

Én dansk EM-spiller træner på hviledag

Én dansk EM-spiller træner på hviledag

Ritzau
Freudenstadt
Zuletzt aktualisiert um:
GERMANY UEFA EURO 2024: The Danish national team''s mixed zone and training in Freudenstadt Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Kun en enkelt spiller var mødt op på landsholdets EM-træningsanlæg lørdag. Resten holder fri.

Som udgangspunkt har de danske EM-spillere fri lørdag, men enkelt af de 26 spillere i EM-truppen var alligevel tvunget til at træne lørdag formiddag.

I DBU's presseoversigt stod det første kvarter af lørdagens træning til at være åben for medierne, men der er tale om en fejl, kan vagterne omkring træningsbanen berette.

De fortæller, at der kun er mødt en enkelt dansk spiller op, og at der ikke er noget at se.

De ved ikke, hvem spilleren er, men fredag fortalte landstræner Kasper Hjulmand, at Thomas Delaney skulle træne lørdag, fordi han har et efterslæb som følge af et par dages inaktivitet.

Resten af spillertruppen var blevet hjemme på landsholdets kurhotel cirka tre kilometer fra træningsbanen i Freudenstadt.

Ifølge DBU-fodbolddirektør Peter Møller har spillerne godt af et afbræk.

- Nu tager jeg skraldet i dag, siger Peter Møller muntert, da han som den eneste fra EM-delegationen var til rådighed for pressen lørdag formiddag.

- Det gør jeg for at give spillerne og trænerteamet fri. Der har været meget tryk på, og jeg tror, det er meget sundt.

- I dag er det to dage siden kamp, og normalt har de fri ude i klubberne to dage efter kamp, siger Peter Møller.

Spillerne må selv om, hvad de bedriver fridagen med, så længe de overholder spisetiderne.

- Vi har ingenting på programmet. De må selv vælge, hvad de vil lave, men der er selvfølgelig et tidspunkt, hvor vi spiser frokost.

- Om de tager ned i byen, er hjemme på hotellet, ser film eller får behandling, må de selv om, siger Peter Møller.

Søndag indleder landsholdet sine forberedelser frem mod den afgørende EM-gruppekamp mod Freudenstadt. Det gør landsholdet bag lukkede døre.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“