Sport - Ritzau

Endnu en spansk fodboldpræsident er blevet afsat

Endnu en spansk fodboldpræsident er blevet afsat

Endnu en spansk fodboldpræsident er blevet afsat

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Spain v England - UEFA European Championships - Final - Olympias Foto: Paul Terry/Ritzau Scanpix

Spansk sportsdomstol har udelukket skandaleramte Luis Rubiales' efterfølger Pedro Rocha.

Endnu en præsident for Det Spanske Fodboldforbund (RFEF) har fået sparket.

Sidste år var det Luis Rubiales, der blev smidt ud, efter at han havde kysset fodboldspilleren Jennifer Hermoso på munden efter spaniernes VM-triumf.

Nu er hans efterfølger, Pedro Rocha, også blevet fjernet fra posten. Det bekræfter en talsperson fra den spanske sportsdomstol TAD, som har taget beslutningen, over for det tyske nyhedsbureau dpa.

TAD er gået så vidt som at udelukke Pedro Rocha i to år. Det betyder, at han ikke må varetage nogen poster i noget sportsforbund i den periode.

Dommen kan appelleres.

Udelukkelsen kommer, efter at Pedro Rocha har overtrådt sine beføjelser. Blandt andet tog han sidste år en beslutning om at afskedige generalsekretæren Andreu Camps, men det havde han ikke magt til.

Foruden udelukkelsen har han fået en bøde på cirka 33.000 euro.

Den spanske fodboldpræsident var så sent som i søndags i Berlin, hvor han var med til at lykønske de spanske spillere, der vandt EM-finalen.

Pedro Rocha blev sat ind som midlertidig præsident, da Luis Rubiales i september sidste år måtte gå af som følge af skandalen ved kvindernes VM-finale.

I april i år blev han udpeget som permanent præsident og havde planer om genopstille ved præsidentvalget til efteråret.

Ifølge AFP har han planer om at appellere dommen fra TAD og samtidig bede om lov til at blive siddende på posten, mens appellen behandles.

Det vil muligvis betyde, at han på trods af dommen kan stille op til præsidentvalget til efteråret.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“