Sport - Ritzau

Energisk islænding er årets pokalfighter

Energisk islænding er årets pokalfighter

Energisk islænding er årets pokalfighter

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Oddset Pokalen finale: Silkeborg IF - AGF Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Stefan Thordarson blev tildelt titlen som årets pokalfighter, da Silkeborg slog AGF med 1-0.

For første gang i fem år tilfalder prisen som årets pokalfighter i pokalfinalen en udenlandsk spiller.

Torsdag eftermiddag leverede islændingen Stefan Thordarson et arbejdsraseri på midtbanen, da Silkeborg slog AGF med 1-0, og det blev han efter kampen personligt belønnet for med titlen som årets pokalfighter og en dertilhørende vandrepokal.

Prisen uddeles på baggrund af stemmer fra de tilstedeværende medlemmer af Danske Sportsjournalister, og her blev islændingens navn skrevet flittigst.

I slutningen af opgøret tegnede han sig også for nogle vilde jubelscener, da han troede, at han havde headet Silkeborg på 2-0. VAR-billederne afslørede dog en snæver offside, men det betyder næppe meget for Thordarson og co., der alligevel kan tage både pokal og en europæisk billet med hjem til Søhøjlandet.

Her er de seneste ti års vinder af årets pokalfighter:

* 2024: Stefan Thordarson (Silkeborg).

* 2023: Lucas Andersen (AaB).

* 2022: Ayo Simon Okosun (OB).

* 2021: Mathias Greve (Randers FC).

* 2020: Anders K. Jacobsen (Sønderjyske).

* 2019: Gustav Wikheim (FC Midtjylland).

* 2018: Simon Jakobsen (Silkeborg IF).

* 2017: Stephan Andersen (FC København).

* 2016: William Kvist Jørgensen (FC København).

* 2015: Thomas Delaney (FC København).

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“