Sport - Ritzau

England flopper stort mod Island i EM-generalprøve

England flopper stort mod Island i EM-generalprøve

England flopper stort mod Island i EM-generalprøve

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
776150209 Foto: Glyn Kirk/Ritzau Scanpix

Jon Dagur Thorsteinsson blev matchvinder, da Island slog England 1-0. Tyskland slog Grækenland 2-1.

En af EM's største favoritter viste fredag store svagheder i sin generalprøve på slutrunden.

England, der er i gruppe med Danmark, floppede således stort med 0-1 mod Island på Wembley efter et mål i første halvleg af den tidligere AGF'er Jon Dagur Thorsteinsson.

Island formåede ikke at kvalificere sig til EM, men fredag var der med den tidligere danske landstræner Åge Hareide på sidelinjen alligevel gode takter.

Holdet stillede mod England op med fem spillere fra dansk fodbold i startopstillingen, men det var et par tidligere superligaprofiler, som efter 12 minutter skabte det islandske mål.

Den tidligere FC København-spiller Hakon Haraldsson fandt den tidligere AGF'er Jon Dagur Thorsteinsson, som efter et par træk flot sparkede bolden ind bag Aaron Ramsdale.

England stillede med en blanding af forventede startere og reserver, men uanset besætningen var det langt fra imponerende, hvad holdet skabte af chancer.

Stjernerne Harry Kane og Phil Foden misbrugte et par af de største og fik aldrig hul på islændingene. I stedet var FC Midtjyllands Sverrir Ingi Ingason tæt på at øge til 2-0.

England møder 16. juni Serbien i sin åbningskamp ved EM. Fire dage senere venter Danmark i Frankfurt.

EM-værterne Tyskland klarede sig lidt bedre, selv om det længe lignede en skuffelse hjemme mod Grækenland efter et drop af stjernekeeper Manuel Neuer.

Bayern München-målmanden tabte ti minutter før pausen en ufarlig afslutning for fødderne af Olympiakos-angriberen Georgios Masouras, der nemt bragte grækerne foran i Mönchengladbach.

I en jævnbyrdig kamp kæmpede Tyskland sig tilbage og udlignede til 1-1 ved Arsenals Kai Havertz kort inde i anden halvleg, inden Brightons Pascal Gross sent afværgede en eventuel pibekoncert med sit første mål for nationalmandskabet.

Også andre EM-deltagere forsømte at imponere fredag.

Rumænien spillede således kun 0-0 mod miniputten Liechtenstein, og Skotland spillede trods en 2-0-føring 2-2 mod Finland.

Bedre gik det for Polen, der slog ligeledes EM-aktuelle Ukraine 3-1, og for Tjekkiet, som bankede Malta med 7-1.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“