Sport - Ritzau

Enock Poulsen slider sig til sejr før EM-brag: Var på 60 procent

Enock Poulsen slider sig til sejr før EM-brag: Var på 60 procent

Enock Poulsen slider sig til sejr før EM-brag: Var på 60 procent

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
(ARKIV) Enock Mwandila Poulsen Foto: ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

I begyndelsen af det nye år venter en EM-titelkamp for Enock Poulsen. Lørdag vandt han i Royal Arena.

Bokseren Enock Poulsen får i begyndelsen af 2024 chancen for at generobre sit europamesterskab i superletvægt, og han går ind til den store titelkamp med en sejr.

Ved Danish Fight Night besejrede den 31-årige dansker lørdag aften Mirko Marchetti og bevarede sin status som ubesejret i professionelle kampe.

Italieneren havde 8 sejre i sine 13 professionelle kampe før mødet og var svær at nedbryde.

Ingen af de to boksere ønskede at blotte sig, og den noget passive forestilling fik slet ikke tilskuerne i Royal Arena med.

Som kampen skred frem, begyndte trætheden så småt at indtræde, og Poulsen fremstod som bokseren med mest overskud af de to.

Mirko Marchetti holdt sit fokus på defensiven, og i sidste ende var de tre dommere enige om at pege på Poulsen som vinder.

- Det var godt at komme i gang igen. Nu er jeg tilbage, og det er dejligt, siger danskeren efter sejren.

- I aften var jeg nok på 60 procent. Jeg har meget mere at give af, og det er også derfor, jeg tager til Cuba et par uger for at være helt skarp til EM-kampen.

Hvem modstanderen i EM-titelkampen bliver, er endnu uvist. Forinden kæmper franske Franck Petitjean om titlen mod englænderen Adam Azim.

Vinderen af den kamp møder Poulsen inden udgangen af februar 2024, oplyste boksepromotor Bettina Palle i september.

- Jeg er ligeglad, om jeg vinder over ham franskmanden igen eller ham englænderen. For mig er det vigtigste, at jeg får den EM-titel igen, forklarer Enock Poulsen.

Danskeren mistede i foråret sit EM-bælte uden kamp, da han på grund af sygdom måtte opgive at stille op til titelforsvaret mod Petitjean.

Året forinden havde Enock Poulsen ellers besejret franskmanden, men sidstnævnte klagede over kamplederen og fik medhold. Det udløste en omkamp, men den blev altså ikke til noget.

Ligesom Enock Poulsen er Oliver Meng fortsat ubesejret i sin professionelle karriere.

Den tidligere juniorverdensmester i superweltervægt knockoutede lørdag italienske Mirko Di Carlantonio i ottende omgang og har nu 12 sejre i lige så mange kampe.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“