Sport - Ritzau

Esbjerg-ejer kalder rekonstruktion for vanvid

Esbjerg-ejer kalder rekonstruktion for vanvid

Esbjerg-ejer kalder rekonstruktion for vanvid

Ritzau
Esbjerg
Zuletzt aktualisiert um:
1. Division, NordicBet Ligaen. Esbjerg møder Helsingør Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Esbjerg-ejer Paul Conway forstår ikke, hvordan en kreditor har kunnet sende klubben i rekonstruktion.

Mens Paul Conway, manden i spidsen for Pacific Media Group (PMG), som ejer fodboldklubben Esbjerg fB, fredag gjorde sig klar til ekstraordinær generalforsamling mandag, fik han pludselig besked om, at klubben var sendt i rekonstruktion.

En besked, som amerikaneren havde meget svært ved at forstå.

- Det er vanvid, og det er det af mange årsager. For det første er der ikke noget lån, der er forfaldent. Alt er betalt, hævder Conway over for Bold.

- Der er kun lånet på otte millioner kroner, som EfB skal betale tilbage til os og dem (ti aktionærer i EfB Ejendom A/S, red.), men forfaldsdatoen på det er først den 1. juni.

Ifølge ham var han ikke blevet informeret om, at en kreditor havde hevet klubben i skifteretten, og at der ville være en høring fredag. Af samme årsag kunne han ikke afværge det.

Sammenholdt med at der ifølge Conway ikke er forfalden gæld, forstår han ikke, hvordan klubben kan være sendt i rekonstruktion.

Conway påstår, at det er Henry Heiberg, formanden for den styregruppe, som vil have PMG ud af Esbjerg, der har sendt klubben i rekonstruktion. En manøvre, som kan koste klubben en pointstraf ifølge DBU's love.

- Vi har flere gange sagt, at vi gerne vil forlænge eller konvertere lånet, men nu har de lokale været i retten og sagt, at det har overskredet forfaldsdato, hvilket det ikke har, siger Conway til Bold.

- Hvorfor vil man gøre det og sætte oprykningen i fare, hvis man bekymrede sig for klubben?

Esbjerg topper aktuelt 2. division med 11 point ned til nummer to.

Rekonstruktionen betyder, at den ekstraordinære generalforsamling mandag aften er aflyst. I stedet har styregruppen indkaldt til informationsmøde, hvor man vil fremlægge planerne for, hvordan man vil overtage klubben og rejse kapital.

Paul Conway fortæller, at han mandag skal mødes med advokaten Søren Volder, der er indsat som rekonstruktør.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“