Sport - Ritzau

Esbjerg fB afværger konkurs og spiller sig til tops

Esbjerg fB afværger konkurs og spiller sig til tops

Esbjerg fB afværger konkurs og spiller sig til tops

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
NordicBet Ligaen: Esbjerg fB - Fremad Amager Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Esbjerg fB spillede sig søndag til tops i 2. division, ligesom en truende konkurs er blevet afværget.

Mørke skyer har præget himlen over fodboldklubben Esbjerg fB gennem efterhånden lang tid, men nu er der om ikke andet en sprække af sol at spotte.

Der er således godt nyt til fans af EfB - både på og uden for banen.

En truende konkurs er ifølge JydskeVestkysten blevet afværget, da klubbens amerikanske ejere og lokale aktionærer har fundet en løsning, der sender et lån på otte millioner kroner i klubkassen.

Det er nok til at sikre overlevelse i resten af 2023, mens man arbejder videre med en mere langsigtet plan, skriver mediet.

Lånet er ligeligt fordelt mellem de amerikanske ejere og ti aktionærer i EfB Ejendom A/S.

- Menneskene bag EfB Ejendom A/S er personer, der vil Esbjerg, der vil EfB, og derfor kunne de ikke sidde og kigge på, at klubben skulle gå konkurs på grund af en teknisk mangel på likviditet, siger Henry Heiberg, bestyrelsesformand i EfB Ejendom A/S, til JydskeVestkysten.

Beløbet sikrer blandt andet, at EfB kan få licens i 1. division, hvis førsteholdet rykker op, og det håb fik søndag et markant boost.

Hjemme vendte holdet 0-1 til en 3-1-sejr mod oprykningsrivalen Aarhus Fremad takket været scoringer af Elias Sørensen, Emil Holten og Andeas Troelsen.

Esbjerg topper dermed 2. divisions oprykningspulje med 58 point og en bedre målscore end B93. Aarhus Fremad og Kolding IF har begge 57 point på de følgende pladser.

Der resterer fire runder, og de to øverste hold rykker op i 1. division.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“