Sport - Ritzau

Esbjerg skal finde "krigergen" frem mod Aalborg

Esbjerg skal finde "krigergen" frem mod Aalborg

Esbjerg skal finde "krigergen" frem mod Aalborg

Ritzau
Aalborg
Zuletzt aktualisiert um:
Esbjerg Energy - SønderjyskE, Final4 ishockey finale Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Esbjerg skal forbedre defensiven, hvis man ikke skal køres over af Aalborg, mener Esbjergs Simon Grønvaldt.

Der skal andre boller på suppen defensivt, hvis ishockeyholdet Esbjerg Energy skal udfordre Aalborg Pirates i Metal Ligaens semifinaler.

Det mener Esbjergs back Simon Grønvaldt.

- Hvis vi ikke spiller bedre defensivt mod Aalborg i semifinalen, end vi gjorde i flere af kampene mod Odense, bliver vi kørt over, lyder det fra Esbjerg-backen til JydskeVestkysten.

Esbjerg skulle ud i syv kampe mod Odense Bulldogs i kvartfinalerne.

Undervejs lukkede vestjyderne blandt andet fire og syv mål ind i to af de tre nederlag til fynboerne.

- Vi har bare manglet det her krigergen i egen zone, hvor modstanderen virkelig skal kæmpe for at få lov til at lave mål. Det har ikke været godt nok, og vi har indkasseret nogle pisseirriterende mål, for at sige det lige ud, siger Simon Grønvaldt.

Esbjergs cheftræner, Jason Jaspers, fremhæver kvaliteten hos nordjyderne, der venter i semifinalerne.

- Aalborg har vundet de to seneste danske mesterskaber. Og de har igen i år vundet grundspillet i Metal Ligaen. Jeg hæfter mig særligt ved Aalborgs offensive kvaliteter, siger Esbjerg-træneren til klubbens egen hjemmeside.

- De formår med en aggressiv forechecking at lægge pres på modstanderne. Og kan fortsætte med det, for de har stor bredde og kvalitet. Det skal vi være klar til at modstå, siger Jason Jaspers.

De to hold støder første gang sammen tirsdag klokken 19.30, hvor Aalborg qua grundspilssejren lægger ud på hjemmebane.

I den anden semifinale tager grundspillets nummer to, Herning Blue Fox, tirsdag aften imod Sønderjyske.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“