Sport - Ritzau

Esbjerg-stjerne får forlænget frist til EM-klarmelding

Esbjerg-stjerne får forlænget frist til EM-klarmelding

Esbjerg-stjerne får forlænget frist til EM-klarmelding

Ritzau
Oslo
Zuletzt aktualisiert um:
Odense Håndbold - Team Esbjerg , Supercup Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Skadede Nora Mørk behøver ikke forcere et comeback. Nordmanden får ekstra tid til at blive EM-klar.

Træneren for Norges håndboldkvinder, Thorir Hergeirsson, vil gå ekstra langt for at kunne tage en af verdens bedste spillere med til den forestående EM-slutrunde, hvor Norge skal forsvare titlen som europamester.

Aktuelt døjer Esbjerg-stjernen Nora Mørk med en muskelskade, men hun er så vigtig for Norge, at hun får længere tid end andre spillere til at klarmelde sig til EM. Dermed behøver hun ikke at forcere et comeback for at blive EM-klar.

Det er nemlig ikke et krav, at hun ugen op til slutrunden deltager i en træningsturnering, hvor Norge møder Holland, Brasilien og Danmark, hvis hun kan bruge tiden bedre på at genoptræne.

Det siger landstræneren til nyhedsbureauet NTB.

Han fortæller, at også han stadig er optimistisk på sin stjernespillers vegne.

- Nora Mørk kæmper mod uret for at blive klar. Hun er på rette vej, siger landstræneren.

Mørk var kun kortvarigt med i landsholdets testturnering i Danmark i slutningen af september.

Siden har hun heller ikke været i kamp for Team Esbjerg, og hun ventes heller ikke at være med i vestjydernes kommende liga- og Champions League-kampe.

Norge spiller første kamp ved EM-slutrunden i håndbold 4. november. Danmark og Norge havner med al sandsynlighed i samme gruppe i mellemrunden.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“