Sport - Ritzau

Esbjerg tvinger jysk isklassiker ud i altafgørende duel

Esbjerg tvinger jysk isklassiker ud i altafgørende duel

Esbjerg tvinger jysk isklassiker ud i altafgørende duel

Ritzau
Esbjerg
Zuletzt aktualisiert um:
Metalligaen Ishockey: Esbjerg Energy vs Herning Blue Fox Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Esbjerg Energy tog sin første hjemmesejr i semifinalerne mod Herning og tvang serien ud i en syvende kamp.

Herning Blue Fox kunne dufte en plads i DM-finalen, da man bragte sig foran 3-1 i semifinaleserien mod Esbjerg Energy efter fire af de maksimalt syv kampe.

Men Esbjerg fulgte en overtidssejr tidligere på ugen op med en 2-1-sejr på egen is søndag, og dermed må semifinalen ud i en altafgørende syvende kamp i Herning.

Vinderen af det opgør skal i DM-finalerne op imod de forsvarende mestre fra Aalborg Pirates, der gjorde kort proces med 4-0 i kampe over Herlev Eagles.

Gæsterne fra Heden havde svært ved at holde sig ude af straffeboksen i første periode i Esbjerg. Hele fem udvisninger ragede Herning til sig, mens hjemmeholdet nøjedes med en enkelt.

Esbjerg formåede ikke at udnytte overtallet de første gange, men efter at være kommet foran efter 16 minutters spil ved Jeffrey King blev næste powerplay udnyttet.

Phil Marinaccio var til afkøling, da Søren Nielsen blev sat op til scoring og fordoblede vestjydernes føring.

Der var hele tiden høj intensitet og små bataljer overalt på banen. Spillerne holdt sig dog i de fleste tilfælde lige præcis på den rigtige side af grænsen.

Anden periode bød kun på tre udvisninger, de to af dem til Herning, som havde flest skud på mål. Det blev dog sjældent virkelig farligt.

Esbjerg rettede fokus mod at holde en stærk defensiv og for alt i verden holde sig ude af straffeboksen, så Herning ikke fik muligheder i powerplay.

Den mission lykkedes. Selv om Herning i sidste sekund fik prikket en reducering ind, kom sejren ikke i fare.

Den syvende semifinaledyst spilles tirsdag klokken 19.30.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“