Sport - Ritzau

FA undersøger Preston-angriber for bid

FA undersøger Preston-angriber for bid

FA undersøger Preston-angriber for bid

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Sky Bet Championship Preston North End v Blackburn Rovers Milutin Osmajiš of Preston North End clashes with Owen Beck o Foto: Imago/Cody Froggatt/News Images/Ritzau Scanpix

Blackburns Owen Beck blev angiveligt bidt af Prestons Milutin Osmajic i de to holds kamp søndag.

Det Engelske Fodboldforbund (FA) vil undersøge en episode fra en kamp søndag i den næstbedste engelske fodboldrække, Championship, hvor Blackburns Owen Beck angiveligt blev bidt af Milutin Osmajic fra Preston.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Efter 89 minutter opstod der klammeri mellem de to holds spillere, og det var her, at bidet skulle have fundet sted. Beck var i øjeblikket forinden blevet vist ud for et spark på en modstander, og det satte følelserne i kog.

- Han har et meget stort bidemærke i nakken, sagde Blackburn-træner John Eustace efter opgøret.

- Det er en meget alvorlig hændelse. Ingen bryder sig om at blive bidt. Alle er sure over det. Det er ikke en behagelig situation, og jeg er sikker på, at de rigtige folk vil se på episoden og tage sig af den.

FA oplyser i en skriftlig udmelding, at man er opmærksom på hændelsen og vil kigge på den.

Det er ikke første gang, at fodboldforbundet skal forholde sig til en sag om et potentielt bid.

I 2013 blev Luis Suarez idømt en karantæne på ti kampe, da han for Liverpool havde bidt Chelseas Branislav Ivanovic i et Premier League-opgør.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“