Sport - Ritzau

Faderens sidste ønske har ført skytte til det tiende OL

Faderens sidste ønske har ført skytte til det tiende OL

Faderens sidste ønske har ført skytte til det tiende OL

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Tokyo Olympics Shooting Foto: Alex Brandon/Ritzau Scanpix

Den 55-årige pistolskytte Nino Salukvadze vil i Paris tangere rekorden for flest olympiske deltagelser.

Den georgiske skytte Nino Salukvadze vil som den kun anden atlet i historien runde ti olympiske deltagelser ved OL i Paris.

Den 55-årige skytte har været med ved OL siden legene i Seoul i 1988, og hun havde egentlig tænkt sig at stoppe efter Tokyo i 2021, men hendes nu afdøde far pressede på.

- Min far havde aldrig bedt om noget fra mig, og jeg tænkte, at det måske var hans sidste ønske. Så jeg samlede al min styrke og gik efter det.

- I dag er jeg glad for, at jeg kommer til at opfylde hans ønske, selv om han er død nu, siger Nino Salkukvadze.

Med deltagelsen i Paris vil hun matche den canadiske dressurrytter Ian Millars rekord på 10 olympiske lege. Ian Millar satte sin rekord, da han deltog i sit foreløbig sidste OL i London i 2012.

Nino Salkukvadze fik sin olympiske debut som 19-årig ved legene i Seoul for 36 år siden, hvor hun vandt guld i 25 meter pistol og sølv på 10 meter-distancen. Dengang repræsenterede hun Sovjetunionen.

Sidenhen har hun deltaget ved OL i Barcelona, Atlanta, Sydney, Athen, Beijing, London, Rio og Tokyo.

Ved OL i Beijing skød hun bronze hjem til Georgien i 10 meter pistol, så hun har indtaget alle podiepladser på den olympiske medaljeskammel.

Hun har også ladet sin store passion gå i arv til sønnen Tsotne Machavariani. Ved legene i Rio i 2016 blev de to familiemedlemmer historiens første mor og søn til at konkurrere ved det samme OL.

OL i Paris begynder 26. juli og slutter 11. august.

/ritzau/Reuters/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“