Sport - Ritzau

Fagforening: Bookmaker tog fra hylderne uden at betale

Fagforening: Bookmaker tog fra hylderne uden at betale

Fagforening: Bookmaker tog fra hylderne uden at betale

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Fodboldlandsholdet mixed zone og træner i Helsingør forud for Nations League-kampen mod Kroatien Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Spillerforeningen glæder sig over dom i sag, efter at Bet365 har krænket deres medlemmers imagerettigheder.

Bookmakeren Bet365 er blevet dømt til at betale en erstatning på i alt 4,7 millioner kroner til en række danske sportsstjerner for krænkelse af deres imagerettigheder.

Det sker, efter at en sag mellem 23 danske sportsstjerner og Bet365 mandag er blevet afgjort i Sø- og Handelsretten.

I Spillerforeningen glæder man sig over, at der nu er afsagt dom.

- Vi er glade for, at retten har sat en tyk streg under, at det kræver samtykke at bruge spillernes billeder eller navne, siger direktør i Spillerforeningen Michael Sahl Hansen.

Listen over de 23 sportsstjerner tæller blandt andre Christian Eriksen, Kasper Schmeichel og Simon Kjær, som Spillerforeningen har ført sag på vegne af.

Bet365 har flere gange brugt atleternes navne og ansigter i opslag på sociale medier. Derfor blev de i retten dømt til at betale hver enkelt sportsudøver 50.000 kroner per opslag.

Det var et krav, som Spillerforeningen havde været med til at fremsætte, og som Michael Sahl Hansen kalder "konservativt og solidarisk".

På baggrund af flere af spillernes markedsværdi kunne man have krævet langt mere, mener direktøren.

For Spillerforeningen har det principielt været en vigtig sag at gå ind i. De har repræsenteret 21 ud af de 23 sportsnavne.

- Beskyttelse af immaterielle rettigheder er helt essentiel, fordi det er spillernes image, der genererer penge til dem, siger Michael Sahl Hansen.

- Så når der er nogen, der så at sige tager fra hylderne uden at betale, så er det klart, at vi er på tæerne for at sikre spillernes rettigheder, uddyber han.

Direktøren peger på, at det også er Spillerforeningens ansvar som fagforening at varetage deres medlemmers interesse.

Michael Sahl Hansen mener, at Spillerforeningen har vist deres værd i sagen.

- Det giver god mening, at det er os, der er løbet afsted med sagen og har hjulpet spillerne. De har jo en travl hverdag og skal passe deres job, siger han.

Den største erstatning gik til fodboldspilleren Christian Eriksen, der er blevet tildelt 1,45 millioner kroner for uretmæssig brug af navn og billeder til markedsføring.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“