Sport - Ritzau

FAKTA: Måling viser danskernes skuffelse over Fifa

FAKTA: Måling viser danskernes skuffelse over Fifa

FAKTA: Måling viser danskernes skuffelse over Fifa

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Fifa President Infantino Foto: Unknown/Ritzau Scanpix

Mange danskere mener, at fodboldforbundet gør det skidt, og en stor del vil have Danmark ud af Fifa.

En meningsmåling foretaget af Voxmeter for Ritzau i sidste uge viser, at danskerne er utilfredse med Det Internationale Fodboldforbund (Fifa).

Se svarene fra målingen her:

* Spørgsmål: Synes du overordnet, at Fifa gør et godt stykke arbejde for at udvikle fodbolden?

Ja: 13,7 procent.

Nej: 53,0 procent.

Ved ikke, ingen holdning: 33,2 procent.

* Spørgsmål: Mener du, at Fifa som verdens samlende fodboldforbund har et ansvar for at udbrede værdier som inklusion af minoriteter, arbejde mod racisme og sikre menneskerettigheder?

Ja: 70,7 procent.

Nej: 12,0 procent.

Ved ikke, ingen holdning: 17,3 procent.

* Spørgsmål: Mener du, at Fifa udbreder værdier som inklusion af minoriteter, arbejde mod racisme og sikre menneskerettigheder?

Ja: 8,2 procent.

Nej: 68,7 procent.

Ved ikke, ingen holdning: 23,1 procent.

* Spørgsmål: Burde Dansk Boldspil-Union (DBU) træde ud af Fifa med de konsekvenser - potentielt udelukkelse fra al international fodbold - som det måtte have?

Ja, også selv om DBU må gå enegang: 11,6 procent.

Ja, men kun hvis flere andre lande gør det samme: 10,3 procent.

Ja, men kun hvis det sker som en fælles beslutning med de øvrige forbund i det Europæiske Fodboldforbund (Uefa): 36,3 procent.

Nej: 19,2 procent.

Ved ikke, ingen holdning: 22,6 procent.

* Spørgsmål: Burde DBU tage initiativ til at lave en konkurrent til Fifa i international fodbold?

Ja: 30,4 procent.

Nej: 29,7 procent.

Ved ikke, ingen holdning: 39,9 procent.

* Spørgsmål: Præsidenten for Fifa, Gianni Infantino, stiller i marts 2023 op til en ny fireårig præsidentperiode i Fifa. Det sker uden modkandidater, og fristen for at stille op udløb 16. november. DBU støtter ikke Infantino. Burde DBU have sikret, at der var en modkandidat til Infantino?

Ja: 62,8 procent.

Nej: 6,8 procent.

Ved ikke, ingen holdning: 30,5 procent.

Målingen er foretaget fra onsdag til fredag i sidste uge. 1060 danskere har deltaget i målingen, der ifølge Voxmeter er repræsentativ for hele den danske befolkning på 18 år og derover.

Kilder: Voxmeter.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“