Sport - Ritzau

FAKTA: Sådan gik det Danmark ved OL mandag

FAKTA: Sådan gik det Danmark ved OL mandag

FAKTA: Sådan gik det Danmark ved OL mandag

Ritzau
Paris
Zuletzt aktualisiert um:
OL 2024: Viktor Axelsen i finale mod Kunlavut Vitidsarn, Thailand Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Viktor Axelsen sørgede for Danmarks første guldmedalje i Paris, mens Rindom er sikker på nok en medalje.

Følgende danskere var mandag i aktion ved OL:

---- ---- ---- ----

Bordtennis:

Bordtennis, hold, ottendedelsfinale: Det blev kun til en enkelt kamp i holdturneringen for de danske bordtennisherrer. Sverige var for stor en mundfuld og vandt 3-0. Jonathan Groth var med i to af de danske nederlag, da han tabte en double med Martin Buch Andersen og en single, mens Anders Lind var tættest på en sejr, da han tabte 2-3 til OL-sølvvinder Truls Möregårdh i sin kamp.

Sejlsport:

Nacra 17: 7., 8. og 9. sejlads: Den danske Nacra 17-duo Natacha Saouma-Pedersen og Mathias Bruun Borreskov faldt tre pladser tilbage til en samlet 13.-plads efter mandagens tre sejladser. Det blev til placeringer som nummer 14, 15 og 16 i mandagens sejladser. De har dog stadig chancen for at sejle sig tilbage i top-10, som giver adgang til medaljesejladsen. Tirsdag sejles de tre sidste indledende sejladser.

Ilca 6: 9. og 10. sejlads: Anne-Marie Rindom holdt sig lige nøjagtigt inde i guldkampen med en fjerdeplads i niende sejlads. Men da den tiende sejlads blev aflyst, løb Rindom tør for sømil i forhold til at hente førende Marit Bouwmeester. Til gengæld er danskeren sikker på sølvmedalje, hvis bare hun kommer til start og ikke tyvstarter i tirsdagens medaljesejlads. Uanset hvad kan det ikke blive dårligere end bronze.

Ilca 7: 9. og 10. sejlads: Johan Schubert fik ikke mulighed for at forbedre sin 36.-plads, da begge mandagens sejladser blev aflyst. Da det samtidig var de to sidste indledende sejladser, er Schubert færdig ved OL. Kun de ti bedste både skal sejle medaljesejlads.

Atletik:

200-meterløb, opsamling: Ida Karstoft stillede ikke til start i opsamlingsheatet på grund af en skade.

Ridning:

Ridebanespringning, kvalifikation: Andreas Schou formåede ikke at springe sig i den olympiske finale på hesten Napoli VH Nederassenthof. Han skulle ende i top-30 i kvalifikationen for at få en plads i finalen, men det blev blot til en 41.-plads ud af de 66 ryttere, der gennemførte kvalifikationen.

Badminton:

Herresingle, finale: Viktor Axelsen gjorde det, som kun legenden Lin Dan har præsteret før - at vinde OL i herresingle to gange. Med en overlegen finalepræstation udspillede han sin thailandske modstander Kunlavut Vitidsarn, som ellers er forsvarende verdensmester. Axelsen sikrede Danmarks første guldmedalje i Paris med de sikre cifre 21-11, 21-11.

Cykling, bane:

Holdforfølgelsesløb, kvalifikation: Tobias Aagaard Hansen, Rasmus Lund, Carl-Frederik Bévort og Niklas Larsen klarede sig videre til semifinalen, selv om kvartetten gik lidt ned til sidst. Det blev til tredjebedste tid, og dermed kom man blandt de fire hold, der skal køre semifinaler og er i spil til OL-guldet.

Kilder: Ritzau, olympics.com, DIF, olym.dk, World Athletics, PGA Tour.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“