Sport - Ritzau

Favoritter stryger videre til fjerde runde i Wimbledon

Favoritter stryger videre til fjerde runde i Wimbledon

Favoritter stryger videre til fjerde runde i Wimbledon

Ritzau
London
Zuletzt aktualisiert um:
TENNIS-GBR-WIMBLEDON Foto: Glyn Kirk/Ritzau Scanpix

Både Alcaraz og Medvedev tabte for første gang et sæt ved Wimbledon, da de gik videre til fjerde runde.

Både førsteseedede Carlos Alcaraz og tredjeseedede Daniil Medvedev måtte slide mere end tidligere, da de to tennisprofiler lørdag spillede sig videre til fjerde runde i Wimbledon.

Begge var hidtil kommet gennem Wimbledon uden at have tabt et sæt, men stimerne blev brudt i tredje runde.

Verdensetteren Alcaraz vandt over chilenske Nicolas Jarry med 6-3, 6-7, 6-3, 7-5 og var endda undervejs i fjerde sæt nede med 0-3, inden han fik sættet vendt.

Medvedev fik en skidt start på sin kamp mod ungarske Márton Fucsovics, da han tabte første sæt. Sejren endte dog til sidst hos russeren med 4-6, 6-3, 6-4, 6-4.

Alcaraz og Medvedev kan potentielt støde ind i hinanden i semifinalen ved grand slam-turneringen i London.

Inden da kan Alcaraz risikere at skulle forbi danske Holger Rune i kvartfinalen, hvis begge når så langt.

I fjerde runde venter enten tyske Alexander Zverev eller den tidligere italienske finalist Matteo Berrettini for 20-årige Alcaraz.

Medvedev skal møde den useedede tjekke Jiri Lehecka.

Også femteseedede Stefanos Tsitsipas er klar til fjerde runde. Grækeren slog serbiske Laslo Djere med 6-4, 7-6, 6-4.

Det var dermed en noget nemmere opgave for Tsitsipas end hans kampe i første og anden runde. Her skulle han ud i fem sæt mod både Dominic Thiem og Andy Murray, før sejren kom i hus.

Hos kvinderne er den tidligere dobbelte vinder Petra Kvitova klar til fjerde runde efter en sejr i to sæt over kvalifikationsspilleren Natalija Stevanovic.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“