Sport - Ritzau

FC København lejer ung argentiner til midtbanen

FC København lejer ung argentiner til midtbanen

FC København lejer ung argentiner til midtbanen

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
FIFA U20 World Cup - Argentina vs Uzbekistan Foto: Juan Ignacio Roncoroni/Ritzau Scanpix

Mateo Tanlongo skal forstærke de danske mestre på den defensive midtbaneposition.

De danske fodboldmestre fra FC København har sikret sig ekstra muskelkraft til midtbanen.

Klubben har hentet den 20-årige argentiner Mateo Tanlongo, der er lejet i Sporting i Portugal på en aftale, der gælder for resten af denne sæson.

Det oplyser FC København i en pressemeddelelse, hvor Tanlongo beskrives som en såkaldt 6'er, altså en defensiv midtbanespiller.

- Vi har ønsket at skærpe truppen yderligere på 6'er-positionen, og Mateo passer rigtigt godt ind i vores rekrutteringsstrategi med sit store talent og potentiale, siger sportsdirektør Peter Christiansen.

- Han har allerede prøvet sig af i en stor klub som Sporting, og han har redskaberne til at udvikle sig til en rigtig dygtig spiller. Det skal vi nu i fællesskab udfolde.

Mateo Tanlongo spillede i Rosario Central i hjemlandet, inden han i januar skiftede til Sporting, hvor han spillede ni ligakampe i foråret.

Han var i maj del af den argentinske trup til U20-VM, hvor han var på banen i tre kampe.

Nu skal han altså forsøge at spille sig ind på FC Københavns mandskab.

- Det er en stor mulighed for mig, og FCK er en respekteret klub med flotte resultater både i Danmark og i de europæiske turneringer, senest med kvalifikationen til Champions League igen.

- Nu ser jeg bare frem til at komme ud på træningsbanen og møde alle mine nye holdkammerater, og så glæder jeg mig til at opleve Parken og den fantastiske stemning der, siger Mateo Tanlongo.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“