Sport - Ritzau

FC Midtjylland indgår samarbejde med Puma

FC Midtjylland indgår samarbejde med Puma

FC Midtjylland indgår samarbejde med Puma

Ritzau
Ikast
Zuletzt aktualisiert um:
Superliga: OB - FC Midtjylland Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Efter otte år med Nike får FC Midtjylland ligesom i perioden fra 1999 til 2014 Puma som tøjsponsor.

Tøjmærket Puma skal igen klæde FC Midtjylland på fra den kommende sæson. Det oplyser FCM på sin hjemmeside.

Det gjorde Puma også i perioden fra 1999 til 2014. Men de seneste otte år har Nike været klubbens tøjsponsor.

- Vi har gennem en lang periode undersøgt muligheden for at finde den helt rigtige fremtidige partner. En af de første, vi skrev op på listen over drømmescenarier, var Puma, siger Jacob Jørgensen, kommerciel direktør i FCM.

- Her får vi en partner, der kender klubben, har været væk, udviklet sig, og nu kommer styrket tilbage vel vidende om, hvordan vi som klub fungerer.

Den kommercielle direktør hæfter sig ved Pumas dedikation efter igen at blive en del af FC Midtjylland.

- Vi bliver prioriteret som nummer et i Norden, hvilket betyder, at de også er villige til at hjælpe os med andre ting, der ikke blot indebærer at levere tøj af høj kvalitet.

- Det gælder alt fra markedsføring, test og fælles udvikling af produkter til anden form for vidensdeling. Vi ser frem til en aftale, der kan give os en masse nyt, men samtidig fastholder værdierne og historien i klubben, siger Jørgensen.

Aftalen, der både indebærer en tøjlevering og et stort klassisk sponsorat, bliver samtidig den største enkeltstående økonomiske aftale i klubbens historie målt over de fem år, sponsoratet i første omgang gælder, skriver FCM.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“