Sport - Ritzau
FC Midtjylland indleder pokalforsvar på Frederiksberg
FC Midtjylland indleder pokalforsvar på Frederiksberg
FC Midtjylland indleder pokalforsvar på Frederiksberg
FC Midtjylland skal møde FA 2000 i pokalturneringen, mens FC København skal en tur til Hobro.
FC Midtjylland indleder titelforsvaret i Sydbank Pokalen med en tur til hovedstaden for at møde Frederiksberg-klubben FA 2000.
Det står klart efter lodtrækningen til turneringens tredje runde, hvor de bedste superligahold fra den forgangne sæson træder ind i turneringen.
FC København var tirsdag en tur i Dortmund for at spille Champions League, men i oktober skal københavnerne en tur til Hobro for at møde det lokale 1.-divisionshold.
Brøndby skal møde den tidligere superligaklub og nuværende 2.-divisionsklub Aarhus Fremad på Riisvangen.
Silkeborg, AC Horsens, AGF, Viborg og AaB skal til gengæld køre den modsatte vej over Storebælt for at møde Næstved, Hørsholm-Usserød, AB, Ishøj og Vanløse.
Her er alle 16 kampe i pokalturneringens tredje runde:
* Næstved - Silkeborg.
* Hørsholm-Usserød - AC Horsens.
* Vendsyssel - Randers FC.
* FA 2000 - FC Midtjylland.
* BSF - FC Nordsjælland.
* AB - AGF.
* Hobro - FC København.
* Aarhus Fremad - Brøndby.
* Ishøj - Viborg.
* Vanløse - AaB.
* Thisted - FC Helsingør.
* Brabrand - Vejle.
* Næsby - Nykøbing FC.
* HB Køge - Sønderjyske.
* FC Roskilde - Fremad Amager.
* Sædding/Guldager - Middelfart.
Opgørene i tredje runde skal spilles i perioden 18.-20. oktober. Fjerde runde afvikles 8.-10. november.
/ritzau/