Sport - Ritzau

FC Midtjylland sælger midtbaneprofil til Club Brugge

FC Midtjylland sælger midtbaneprofil til Club Brugge

FC Midtjylland sælger midtbaneprofil til Club Brugge

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Fodbold FC Midtjylland mod Brøndby IF Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Den nigerianske midtbanespiller Raphael Onyedika skifter FC Midtjylland ud med belgiske Club Brugge.

FC Midtjylland har solgt en af sine vigtigste spillere til den belgiske mesterklub Club Brugge.

Den 21-årige nigerianer Raphael Onyedika skifter efter en sæson som fast mand på FCM's midtbane således videre i karrieren, skriver FCM på sin hjemmeside.

Ifølge klubben er der tale om et af dens største salg, men der bliver ikke sat beløb på.

- Der er tale om det største salg af en akademispiller i vores historie, og det er endnu en blåstempling af talentarbejdet i FC Midtjylland.

- Raphaels udvikling har taget enorm fart det seneste år, hvor han er gået fra at komme ind på vores førstehold til nu at blive skudt afsted til en topklub.

- Vi er glade for at kunne sende en rigtig god fodboldspiller – og ikke mindst en ydmyg, hårdtarbejdende og vellidt person – videre mod nye udfordringer, siger sportschef Svend Graversen.

Onyedika takker klubben for sin uddannelse, og den plan som nu har båret frugt med blandt andet en udlejning til Fredericia i 1. division.

– På akademiet blev jeg introduceret til europæisk fodbold, før jeg spillede min første sæson som senior i FC Fredericia. Her tog jeg store skridt på og uden for banen, og jeg er meget taknemmelig for min tid der.

- Den rustede mig til at erobre en plads på førsteholdet i Midtjylland, hvor jeg spillede Europa League og vandt mit første trofæ. Det var den perfekte plan for min udvikling, siger midtbanespilleren.

Onyedika nåede at bidrage med 57 kampe og fire scoringer i FCM-trøjen. I Club Brugge bliver han blandt andre holdkammerat med danskerne Casper Nielsen og Andreas Skov Olsen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“