Sport - Ritzau

FC Nordsjælland sælger Nuamah for rekordsum

FC Nordsjælland sælger Nuamah for rekordsum

FC Nordsjælland sælger Nuamah for rekordsum

Ritzau
Farum
Zuletzt aktualisiert um:
Superliga: FC Nordsjælland - Viborg FF Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Ernest Nuamah er solgt til belgiske Molenbeek, der lejer ham ud til franske Lyon, meddeler FC Nordsjælland.

FC Nordsjælland har solgt angriberen Ernest Nuamah for en rekordstor sum.

Køberen er belgiske Molenbeek, der lejer ham ud til den franske fodboldklub Lyon. Begge klubber er ejet af gruppen Eagle Football.

Det skriver FC Nordsjælland på sin hjemmeside og tilføjer, at der er tale om en "rekordstor transfer i Norden".

- Det er ikke nogen hemmelighed, at der har været stor interesse for Ernest efter den flotte udvikling, både han og holdet har været igennem, og ikke mindst de stærke præstationer, der er blevet leveret.

- Vi har været tydelige omkring vores ambitioner for denne sæson og derfor også sat en meget høj overligger i forhold til en eventuel transfer i dette vindue.

- I den forbindelse blev der til sidst opnået enighed med mere end én klub, og efter samtaler med de forskellige klubber har Ernest været tydelig omkring, at han ønsker at fortsætte sin udvikling i Olympique Lyonnais, siger Jan Laursen, sportschef for FC Nordsjælland.

FCN meddeler ikke, hvor meget Nuamah er solgt for. Ifølge B.T. er tale om et beløb svarende til 187 millioner kroner og yderligere op til 38 millioner kroner i bonus.

FCN havde i forvejen den danske transferrekord efter salget af Kamaldeen Sulemana. Han blev ifølge Transfermarkt solgt til franske Rennes for 127 millioner kroner i sommeren 2021.

19-årige Nuamah nåede at bidrage med 20 mål i 49 kampe for FCN-spiller.

Laursen erklærer sig meget tilfreds med at have solgt en profil, der er kommet op fra klubbens akademi.

- Ernest har været igennem en eksplosiv udvikling, og den store interesse gør, at vi føler os privilegerede over at have haft ham på holdet igennem hele den indledende del af sæsonen, hvor han også nåede at gøre en afgørende forskel, siger Laursen.

Når Nuamah formelt skifter til Molenbeek, der ikke hører til blandt de største klubber i Belgien, og ikke direkte til Lyon, skal det formentligt ses i lyset af, at Lyon forsøger at mindske sine omkostninger og dermed leve op til regler om finansiel fair play.

- Et af Eagle Footballs tilknyttede selskaber klarer det, og så vil han blive udlejet til Olympique Lyon. Det er vigtigt at have den slags ressourcer, så Lyon kan få den slags spillere, siger John Textor, der ejer Eagle Football, til Het Nieuwsblad ifølge tipsbladet.dk.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“