Sport - Ritzau

FC Nordsjælland vinder topopgør efter en time i undertal

FC Nordsjælland vinder topopgør efter en time i undertal

FC Nordsjælland vinder topopgør efter en time i undertal

Ritzau
Randers
Zuletzt aktualisiert um:
Superliga : Randers FC - FC Nordsjælland Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Randers FC spillede en time i overtal i søndagens topopgør mod FC Nordsjælland, men tabte alligevel med 0-2.

Førerholdet FC Nordsjælland øgede søndag forspringet i Superligaen.

På trods af en tidlig udvisning vandt holdet med 2-0 på udebane i topopgøret mod Randers.

FC Nordsjælland var dominerende i kampens første halve time inden holdets udvisning. Flemming Pedersens tropper pressede Randers i bund med hurtig boldomgang og et aggressivt presspil.

Men da FCN modtog et rødt kort, ændrede kampbilledet sig. Randers bombarderede FC Nordsjællands mål og felt med afslutninger og mange indlæg, men formåede ikke at score.

I stillingen betyder det, at FC Nordsjælland fortsat topper Superligaen med 28 point efter 14 runder, mens Randers FC er nummer to med 23 point efter samme antal kampe.

Der gik ikke mere end to minutter, før den første scoring faldt. FC Nordsjællands Rocco Ascone flugtede et indlæg fra venstre side i kassen og udplacerede Patrik Carlgren i Randers-målet.

Efter en halv time modtog FCN's forsvarsspiller Adamo Nagalo så et direkte rødt kort, da han frarøvede Randers’ angriber Stephen Odey en friløber ved at rive ham omkuld. På det efterfølgende frispark sparkede selv samme Odey bolden på stolpen.

Trods flere chancer til Randers forblev det 1-0 ved pausen.

58 minutter inde i opgøret var Stephen Odey tæt på en udligning, men den tidligere Randers-anfører Erik Marxen reddede bolden på stregen.

Randers pressede på for en scoring og havde flere chancer, men i stedet lukkede lukkede FCN's angriber Benjamin Nygren kampen til 2-0 efter 90 minutter.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“