Sport - Ritzau

FCK er semifinaleklar efter livlig nullert i Vejle

FCK er semifinaleklar efter livlig nullert i Vejle

FCK er semifinaleklar efter livlig nullert i Vejle

Ritzau
Viborg
Zuletzt aktualisiert um:
DBU Pokalen: Vejle Boldklub - FC København Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Vejle spillede sin chance, men må nøjes med en hæderlig 0-0-kamp og et samlet 0-2-nederlag mod FC København.

Ikke siden 2017 har FC København været en del af pokalfinalen, men det ændrer sig muligvis i denne sæson.

Torsdag spillede Jacob Neestrups tropper sig i hvert fald videre til semifinalerne efter en åben og livlig 0-0-kamp hos Vejle Boldklub, som havde stor ære af kampen.

Efter syv sejre i træk var det første gang, at FCK gik fra banen uden at score og vinde i 2023.

FC København vandt med nulløsningen den samlede dyst 2-0 efter første opgør i Parken i starten af marts.

Hovedstadsklubben møder i sit dobbeltopgør i semifinalerne FC Nordsjælland, mens Silkeborg og AaB tørner sammen i det andet. Det blev afgjort i en lodtrækning efter nulløsningen i Vejle.

Vejle har via sin overbevisende førsteplads i 1. division øjeblikkelig kurs mod Superligaen, og opgøret i Nørreskoven viste, at holdet absolut har noget at byde ind med.

Stemningen på Vejle Stadion var fremragende, og på banen matchede Ivan Prelec' mandskab det formstærke FCK-hold på glimrende vis.

Både Vejle og FCK havde skiftet ud på flere pladser i forhold til deres seneste ligakampe, men der var alligevel fint tempo og nogenlunde rytme i kampen fra start.

Vejle var tættest på åbningsmålet i den første halve time, hvor Kamil Grabara tre gange måtte diske op med gode redninger for at forhindre værterne i at komme foran.

I den anden ende var blandt andre Peter Ankersen på spil efter en omstilling, men Vejle-keeper Nathan Trott var på plads, da højrebacken trykkede af.

Siden testede også Mohamed Daramy, Lukas Lerager og Ankersen igen Trott, men det var 0-0 efter en chancerig og underholdende første halvleg.

Det åbne kampbillede fortsatte i anden halvleg, men til gengæld blev der længere mellem de store chancer.

Vejle smed aldrig håndklædet i ringen, men kræfter og evner rakte ikke til at skabe reel spænding om det samlede resultat.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“